YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Kamera, Kunst og Nærvær: Smugkig på næste års sommerudstilling

Glæd jer til en spændende film, som bringer to af Nordens mest fremtrædende naturkunstnere og -formidlere, Lars Jonsson fra Sverige og Jens Gregersen fra Danmark, sammen i en unik svensk-dansk alliance. Filmen kan opleves som en del af næste års sommerudstilling på Johannes Larsen Museet.

Filmoptagelserne begynder i Johannes Larsens atelier og fortsætter på det naturskønne Fyns Hoved. Her vil seerne få mulighed for at opleve guldkorn og indsigtsfulde fortællinger om naturen, livet og kunsten.. Hele filmprojektet, fra idé til realisering, er en oplevelse i sig selv og lover at give publikum et dybt indblik i kunstnernes verden.

“I naturen er man aldrig alene”

Lars Jonsson og Jens Gregersen, begge født i 1952, har viet deres liv til at male og formidle naturens skønhed og dyreliv. Som arvtagere af kunstnere som Bruno Liljefors og Johannes Larsen har Jonsson og Gregersen fokuseret på fugleliv, landskaber og skildringer af fugle.

Lars Jonsson og Jens Gregersen. Nærvær

Sommerudstillingen på Johannes Larsen Museet i 2024 er mere end blot en udstilling. Det er en fejring af naturkunst, et historisk topmøde mellem to mestre og en mulighed for at se kunstnerne i et nyt og oplysende lys. Johannes Larsen Museet med sin kombinationa af kunst og naturskønhed er det perfekte sted at præsentere dette kunstneriske samarbejde.

Filmen blev realiseret i samarbejde med Berú.

Heksen fra Mesinge – ny podcast

Heksen fra Mesinge – ny podcast

I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet. 

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Gå på opdagelse på Johannes Larsen Museet med en spændende skattejagt for børn og deres voksne. Skattejagten er gratis og kan bruges i hele museets åbningstid. Hvor godt kender du Johannes Larsen Museet – og kan du finde svarene, der gemmer sig rundt omkring på...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!