YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

SAMLINGER

Østfyns Museers samlinger er opbygget gennem mere end 100 år. De er skabt af mange mennesker gennem en lang periode og afspejler derfor skiftende tiders opfattelse af, hvad der er værdifuldt og væsentligt.

Østfyns Museers samlinger er blevet til ved gaver fra borgerne, ved det faglige personales arbejdsindsats og i enkelte tilfælde ved køb.

Samlingerne er koncentreret omkring følgende overordnede emner:

  • Østfyns arkæologi fra stenalder til middelalder
  • Østfynsk og nordisk kunst. Herunder kunst med tilknytning til Fynbomalerne, især Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg samt Christine og Sigurd Swane. Desuden værker af kunstnere, der er forudsætning for eller er inspireret af denne gruppe.
  • Den østfynske landbo- og købstadskultur fra 1750 til nutiden. Herunder er særligt disse temaer vægtet: fiskeri og søfart, færgefart, garnisonsvæsen, dragter og tekstiler, barnets verden, apotekervæsen.
  • Arkivalier og fotos med relation til Kerteminde

En mindre del – oftest de bedste – af genstandene befinder sig i museernes permanente udstillinger. Andre vises offentligt i forbindelse med særudstillinger. Størsteparten af de tusindvis af genstande befinder sig på museets magasiner.

    Tilmeld vores nyhedsbrev

    Tilmeld vores nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

    Du er hermed tilmeldt!