I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson.
Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra gulv til loft kan du gå på opdagelse blandt både velkendte favoritter og nye julevarer.
Høkeren er indrettet som en købmandsbutik fra omkring år 1900, og en tur indenfor er derfor lidt som at træde tilbage i tiden. På hylderne finder du et væld af forskellige varer – fra gammeldags legetøj og søde sager til delikatesser, køkkenting og andre finurlige fund.
”Jul i Høkeren er min absolutte yndlingstid. Her kan man virkelig mærke duften af jul og varmen fra den gamle kakkelovn, mens butikken er fyldt til randen med lækre julevarer, julepynt og julegodter.”
– Birgit Toft, museumsinspektør og museumsvært
I julesæsonen kommer der naturligvis ekstra meget jul på hylderne, så der er rig mulighed for at finde inspiration til julegaver, adventsgaver, værtindegaver og mandelgaver – eller måske lidt til dig selv.
Oplev juletræet anno 1940’erne
I år kan du også opleve en lille særudstilling om juletræet anno 1940’erne. Her kan du få et indblik i fortidens juletraditioner og blive klogere på, hvordan juletræet og julepynten så ud dengang.
Julemusik i Trollegade
I december bliver julestemningen skruet endnu et hak op, når lirekassemand Nils Svalebøg kommer på besøg foran Høkeren.
Han spiller lørdag den 12. og 19. december kl. 10-16, dog med pauser undervejs. Kig forbi, lyt til lirekassens toner og mærk julestemningen midt i Kerteminde.
Juletræer ved Høkeren
Fra begyndelsen af december bliver det også muligt at købe nordmannsgran og rødgran ved Høkeren.
De præcise datoer bliver offentliggjort senere, så hold øje med Høkerens Facebookside, hvor vi fortæller mere, når juletræssalget nærmer sig.
Så læg vejen forbi Trollegade, gå på opdagelse blandt de mange varer og oplev den særlige stemning, når Høkeren igen klæder sig på til jul.
Læs mere om Høkeren her.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til julesæsonen fra den 13. november!
Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet
I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.
Kendte og kreative kræfter skaber årets jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.


