I 1708 blev den kun 14-årige Anne fra Mesinge v. Kerteminde dømt som heks. I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.
I 1708 sker der uforklarlige ting på den gård i Mesinge, hvor Anne arbejder. Hun er 14 år. Gårdejerne finder ud af, at så snart Anne ikke er hjemme, så sker der ikke noget. Ergo må Anne stå bag hændelserne. Under afhøringer fortæller Anne, at hendes læremester Karen har lært hende at være heks, og Karen og Anne bliver dømt som hekse på det lokale birketing. Karen bliver dødsdømt og skal brændes på bålet.
Dette er den sidste periode af hekseforfølgelser i Danmark, og på det her tidspunkt skal alle dødsdomme højere op i systemet, så Karens dom kommer til Odense. Men i Odense tror man ikke rigtig på hekse mere… og Karen bliver frifundet. Anne bliver dømt til tugthusarbejde, fordi hun har peget på Karen. De modstridende domme viser kontrasten mellem by og land: I byen kan man ikke længere brænde hekse, fordi man ikke tror på, de findes.
Dokumentation af livet i 1700-tallet
Historien om Anne kender vi fra rets-dokumenter i Odense. En af de ting, der gøre rets-dokumenter særlig interessant, er, at vi her får dokumenteret folks historier i de lavere lag. Dem bliver der ellers ikke skrevet om, så rets-dokumenterne er vigtige for vores forståelse af, hvordan almindelige mennesker levede i fortiden.
Få hele fortællingen om Anne i podcasten ”Heksen fra Mesinge”, der hvor du lytter til podcast.
Apple Podcast
Foto: Hekse flyver på koste med djævelen, 1720. Wikimedia Commons.
I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.
I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.
Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer
