YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Høkeren

Find sjove og gammeldags varer i vores lille butik. Høkeren ligger midt i Kerteminde og er indrettet som en købmandsbutik fra omkring år 1900. 
GRATIS ENTRÉ

SPEGESILD, LEGETØJ OG ALT DERIMELLEM 

Høkeren ligger i en gammel bygning fra 1700-tallet, som er blevet nænsomt restaureret. I Høkeren gør vi en dyd ud af at kunne tilbyde et varesortiment, der er så autentisk som muligt. Fra gulv til loft er butikken fyldt med alle mulige varer – lige fra legetøj til spegesild. Kort sagt, en rigtig gammeldags ‘blandet landhandel’, der får én til at føle sig hensat til begyndelsen af 1900-tallet.

Åbningstider

Vi åbner igen den 29. maj

29. maj – 31. august
Mandag-fredag kl. 10 – 17
Lørdag-søndag kl. 10-16

14. november – 23. december
Mandag-fredag kl. 10 – 17
Lørdag kl. 10-16
Lukket alle søndage, undtaget den 21. december – åbent fra kl. 10-16.

Kontakt os
Find vej

Høkeren
Trollegade 1A,
5300 Kerteminde

Høkeren ligger i den hyggelige Trollegade midt i Kerteminde. Se mere her.

Tilgængelighed

Høkeren er placeret i et autentisk miljø. Derfor har gårdspladsen toppede brosten, og selve butikken har trappesten og dørtrin. Vi er klar med en hjælpende hånd, hvis der er behov for det.

Historien bag Høkeren

Idéen om indretningen af en gammel krambod opstod i 1983 i anledning af Kerteminde Handelsstandsforenings 100-års jubilæum. I samarbejde med Handelsstandsforeningen, Kerteminde Museum, Kerteminde Kommuneskole og Kerteminde Kommune blev boden i Trollegade indrettet med originalt inventar fra nogle af de mange gamle forretninger, der i disse år blev nedlagt.

Kommunen stillede lokaler til rådighed, mens Handelsstandsforeningen var behjælpelig med administrationen og fremskaffelse af varer. Elever fra kommuneskolen passede boden, og kommunen støttede projektet økonomisk. Eleverne gav boden navnet “Høkeren”, hvis drift sidenhen helt overgik til Kerteminde Museer.
Og i begyndelsen af 1900-tallet var der faktisk høkerforretning i ejendommen.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!