YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Hele fire nomineringer til ”Byens Bedste”

Kulturarven står stærkt i nomineringsfeltet, når Lokalavisen Nyborg skal kåre ”Byens Bedste”. Både Borgmestergården, Nyborg Slot, Danehof og Jul i den gamle Kongeby er nomineret som årets turistoplevelse.

Når Lokalavisen Nyborg den 1. december skal kåre Byens Bedste i kategorien ”Turistoplevelse” er Borgmestergården, Nyborg Slot og voldanlægDanehof og julemarkedet nomineret. Det er en anerkendelse, som vi på Østfyns Museer sætter meget stor pris på, da alle fire nominerede er med til at understøtte fortællingen om Nyborg og Nyborgs historie.

”På Østfyns Museer glæder vi os meget over, at kulturarven og historien er så stærkt repræsenteret blandt kandidaterne til Byens Bedste turistoplevelse. Nyborgs kulturarv er helt unik set i et nationalt perspektiv. Det er dejligt, at vi i samarbejde med byens øvrige aktører har fået historien sat i spil over for turister – selv med et lukket slot”, siger afdelingsleder Mette Ladegaard Thøgersen.

Også Visit Nyborg er begejstrede for nomineringerne.

”I Nyborg har vi en rig kulturhistorie, der er med til at sætte by og omegn på Danmarkskortet. Det betyder meget, at disse attraktioner også bliver anerkendt af – og har stor betydning for – byens borgere. Især Danehof og julemarkedet trækker mange turister til, og begge dele er kun mulige med stor lokal opbakning,” lyder det fra turistchef Sanne Hoffensetz Andresen.

Indstillet af borgere, udvalgt af jury

Til at begynde med var knap 1200 indstillet til Byens Bedste i Nyborg 2021, og en jury har haft det store arbejde med at indsnævre feltet til 50 fordelt ud på ni forskellige kategorier. Det har selvfølgelig været en svær opgave, men som udgangspunkt lagde juryen især vægt på, hvem der gør noget for byen og oplandet, hvem der går forrest, når der er arrangementer, og hvem der samler nyborgenserne, så de, der tager initiativ, får anerkendelse for deres indsats.

Stem på historien

Med de 50 nominerede er det nu op til læsere af Lokalavisen Nyborg at afgøre, hvem der i sidste ende skal vinde statuetterne til prisfesten på Bastionen 1. december.

For at stemme skal du gå ind på Lokalavisen Nyborgs hjemmeside, www.ugeavisen.dk/lokalavisennyborg, og afgive din stemme.
Det er muligt at stemme fra den 9. november.
Vinderne bliver offentliggjort til det store Byens Bedste awardshow på Bastionen den 1. december.
Læs mere om Byens Bedste her

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Kom til Munkebo Vikingedag

Kom til Munkebo Vikingedag

Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!