Påskeferien bliver alt andet end kedelig, hvis du lægger vejen forbi Kerteminde og Nyborg. Her står Østfyns Museer klar med aktiviteter for både børn og voksne – fyldt med æg, kunst, vikinger og gamle traditioner. Vi har samlet fire stærke bud på, hvordan du får en...

Hele fire nomineringer til ”Byens Bedste”
Kulturarven står stærkt i nomineringsfeltet, når Lokalavisen Nyborg skal kåre ”Byens Bedste”. Både Borgmestergården, Nyborg Slot, Danehof og Jul i den gamle Kongeby er nomineret som årets turistoplevelse.
Når Lokalavisen Nyborg den 1. december skal kåre Byens Bedste i kategorien ”Turistoplevelse” er Borgmestergården, Nyborg Slot og voldanlæg, Danehof og julemarkedet nomineret. Det er en anerkendelse, som vi på Østfyns Museer sætter meget stor pris på, da alle fire nominerede er med til at understøtte fortællingen om Nyborg og Nyborgs historie.
”På Østfyns Museer glæder vi os meget over, at kulturarven og historien er så stærkt repræsenteret blandt kandidaterne til Byens Bedste turistoplevelse. Nyborgs kulturarv er helt unik set i et nationalt perspektiv. Det er dejligt, at vi i samarbejde med byens øvrige aktører har fået historien sat i spil over for turister – selv med et lukket slot”, siger afdelingsleder Mette Ladegaard Thøgersen.
Også Visit Nyborg er begejstrede for nomineringerne.
”I Nyborg har vi en rig kulturhistorie, der er med til at sætte by og omegn på Danmarkskortet. Det betyder meget, at disse attraktioner også bliver anerkendt af – og har stor betydning for – byens borgere. Især Danehof og julemarkedet trækker mange turister til, og begge dele er kun mulige med stor lokal opbakning,” lyder det fra turistchef Sanne Hoffensetz Andresen.
Indstillet af borgere, udvalgt af jury
Til at begynde med var knap 1200 indstillet til Byens Bedste i Nyborg 2021, og en jury har haft det store arbejde med at indsnævre feltet til 50 fordelt ud på ni forskellige kategorier. Det har selvfølgelig været en svær opgave, men som udgangspunkt lagde juryen især vægt på, hvem der gør noget for byen og oplandet, hvem der går forrest, når der er arrangementer, og hvem der samler nyborgenserne, så de, der tager initiativ, får anerkendelse for deres indsats.
Stem på historien
Med de 50 nominerede er det nu op til læsere af Lokalavisen Nyborg at afgøre, hvem der i sidste ende skal vinde statuetterne til prisfesten på Bastionen 1. december.
For at stemme skal du gå ind på Lokalavisen Nyborgs hjemmeside, www.ugeavisen.dk/lokalavisennyborg, og afgive din stemme.
Det er muligt at stemme fra den 9. november.
Vinderne bliver offentliggjort til det store Byens Bedste awardshow på Bastionen den 1. december.
Læs mere om Byens Bedste her
Påskens mange æg
I dag forbinder vi påskeæg med chokolade, marcipan og søde sager. Men tidligere var påskens ægge-traditioner meget anderledes.
Vi efterlyser frivillige til museums- og turismeinformation på Farvergården
Farvergården er de senere år blevet et tilløbsstykke for borgere og turister. 2024 blev et nyt rekordår med 32.763 besøgende. Men Østfyns Museer hviler ikke på laurbærrene og ønsker at videreudvikle formidlingen og oplevelsen af Farvergården med nye tiltag – i...