Fastelavn var de unges fest

Klumme til lokalavisen d. 22. februar 2025 af Ditte Larsen, museumsinspektør ved Østfyns Museer.

Når kalenderen nærmer sig fastelavn, begynder fastelavnstønderne og det farvestrålende udklædningstøj at komme frem i butikkerne. De fleste af os forbinder fastelavn med glade børn, lækre fastelavnsboller, tøndeslagning og fastelavnsris, men tidligere rummede højtiden også meget andet.

Sidste fejring før fasten

Fastelavn er et levn fra de katolske tider, hvor navnet knyttede sig til aftenen før fastens begyndelse, på tysk ”Fastelabend”. I Danmark strakte festlighederne sig over et par dage op til fastens begyndelse. Her gjaldt det om at nyde bordets glæder, inden de kommende 40 fastedage, hvor kosten blev noget mere mager.

Selvom Reformationen i 1500-tallet fjernede en stor del af fastens betydning, så fortsatte man i Danmark med at fejre fastelavn. Og ikke nok med det, man udvidede festen. Hvor man tidligere havde sluttet fastelavnsfejringen askeonsdag, så begyndte man nu i stedet at fortsætte festlighederne helt frem til søndag.

Fastelavn til hest

En af de fastelavnstraditioner som mange steder er gået i glemmebogen, selvom de er rigt repræsenteret de østfynske lokalarkivers fotosamlinger, er fastelavnsridningen.

Vi har flere lokale beretninger om fastelavnsryttere fra både 1800- og 1900-tallet. Gårdmanden Kristian Andersen, der var født i Flødstrup i 1848 og som siden bosatte sig i Kertinge, 10 km fra sin fødeby, har beskrevet traditionen. Han fortæller, hvordan rytterne pyntede sig med forskellige dragter, udklædninger eller hvide skjorter med farvede bånd og dekorerede hatte. De festklædte unge mænd udpegede derefter deres ”konge” i en ringridningsdyst. Tidligere havde man fundet ”kongen” ved at slå katten af tønden, men da man i løbet af 1800-tallet fandt dyrplageriet unødvendigt, var man i Flødstrup i stedet gået over til ringridning.

Fra gård til gård

Den udvalgte konge fik derefter lov til at føre an i fastelavsrytternes optog rundt i sognet. Her gjorde rytterne holdt ved alle byens gårde, hvor beboerne beværtede de feststemte unge mennesker med æbleskiver, kage, kaffe, samt brændevin og sød snaps, før de sluttede dagen af med en stor fest for byens unge. I den nord-vestlige del af Østfyn, hvor Kristian Andersen holdt til, havde man sat begrænsninger for udskænkningen, men længere nede sydpå, i Ørbæk, havde de en noget mere løssluppen tilgang til festlighederne.

Optog med fest på kroen

I Ørbæk blev fastelavn blandt andet fejret ved, at de unge karle arrangerede en fælles fastelavnsfest på kroen. Sådan en fest kostede dog penge, og dem måtte man jo så skaffe. Det stod fastelavnsrytterne for.

De mange karle fra byens forskellige gårde red således i optog hele sognet rundt for at rasle penge sammen. Forrest i optoget kom en fint pyntet vogn med spillemænd. Efter musikken fulgte et par klovne-udklædte karle med indsamlingsbøsser, og herefter kom ”Kongen” og hans store følge af unge karle til hest.

Fastelavn var for alle

Uanset velstand og hestenes normale funktion, så var både ryttere og heste fint pyntede. En beboer på den nærliggende herregård Ørbæklunde beskriver, hvorledes klovnene gik rundt med raslebøsserne og samlede penge ind, mens rytterne blev beværtet på de enkelte gårde. Beværtningen var på den egn ofte brændevin, og det var efter sigende ikke sjældent, at en del af karlene nåede at falde fra, allerede inden den planlagte fest begyndte om aftenen.

Fastelavnsridningen holdt ved langt op i 1900-tallet. Traditioner ændrer sig med tiden, og i dag er fastelavn blevet børnenes fest.

I 1941 foregik fastelavnsridtet på kæpheste. De raslende børn samlede ind til skolens første filmapparat. Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv.