Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...
![Rylen-i-havn-Dosseringen[1] Rylen-i-havn-Dosseringen](https://ostfynsmuseer.dk/wp-content/uploads/2024/03/Rylen-i-havn-Dosseringen1.png)
Byvandring & frokost – Med Rylen som kompas
I forbindelse med forårets særudstilling Rylen i Limfjorden 1924-2024 kan du deltage i en helt særlig byvandring, der forbinder museumsskibet Rylen med særudstillingen.
Det praktiske
Søndag den 21. april kl. 11-14 – klik her.
Onsdag den 15. maj kl. 11-14 – klik her.
Lørdag den 8. juni kl. 11-14 – klik her.Mødested: Dossering 19, 5300 Kerteminde
Pris: 300 kr.
Inkl. frokost i Kaffehuset
Til byvandringen mødes vi ved Rylen, der ligger i Kerteminde havn. Her vil én af museets dygtige rundvisere begynde formiddagen med at fortælle om den gamle bæltbåd, der blandt andet fik Johannes Larsen og Achton Friis til Limfjorden i forbindelse med De Danskes Øer, for nu 100 år siden.
Derefter går turen mod Johannes Larsen Museet. Igennem Kerteminde vil vi på turen blandt andet komme forbi Renæssancehavnen, Farvergården og naturligvis Købmandsgården, hvor Johannes Larsen voksede op. På museet vil der være en kort introduktion i særudstillingen Rylen i Limfjorden 1924-2024. Afslutningsvis samles vi til en lækker frokost i Kaffehuset.
Prisen inkluderer guidet byvandring, introduktion i særudstillingen, entré til Johannes Larsen Museet hele den pågældende dag samt frokost inkl. en drikkevare.
Frokost kl. 13.00 med en æblemarineret sild, hjemmelavet æblesalat, gurkemeje syltet squash, rødbede, peberrod og kapersbær, serveres med rugbrød og smør. Hertil serveres en øl eller vand og snaps.
OBS: Det er muligt at parkere på Dosseringen ved havnen, hvor Rylen ligger, ellers brug parkeringspladsen ved Johannes Larsen Museet.
Fuglemalerens museum fylder 40
Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.
Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien
Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...


