YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Byvandring & frokost – Med Rylen som kompas

I forbindelse med forårets særudstilling Rylen i Limfjorden 1924-2024 kan du deltage i en helt særlig byvandring, der forbinder museumsskibet Rylen med særudstillingen. 

Det praktiske

Søndag den 21. april kl. 11-14 – klik her.
Onsdag den 15. maj kl. 11-14 – klik her.
Lørdag den 8. juni kl. 11-14 – klik her.

Mødested: Dossering 19, 5300 Kerteminde
Pris: 300 kr.
Inkl. frokost i Kaffehuset

Til byvandringen mødes vi ved Rylen, der ligger i Kerteminde havn. Her vil én af museets dygtige rundvisere begynde formiddagen med at fortælle om den gamle bæltbåd, der blandt andet fik Johannes Larsen og Achton Friis til Limfjorden i forbindelse med De Danskes Øer, for nu 100 år siden.

Derefter går turen mod Johannes Larsen Museet. Igennem Kerteminde vil vi på turen blandt andet komme forbi Renæssancehavnen, Farvergården og naturligvis Købmandsgården, hvor Johannes Larsen voksede op. På museet vil der være en kort introduktion i særudstillingen Rylen i Limfjorden 1924-2024. Afslutningsvis samles vi til en lækker frokost i Kaffehuset. 

Prisen inkluderer guidet byvandring, introduktion i særudstillingen, entré til Johannes Larsen Museet hele den pågældende dag samt frokost inkl. en drikkevare.

Frokost kl. 13.00 med en æblemarineret sild, hjemmelavet æblesalat, gurkemeje syltet squash, rødbede, peberrod og kapersbær, serveres med rugbrød og smør. Hertil serveres en øl eller vand og snaps.

OBS: Det er muligt at parkere på Dosseringen ved havnen, hvor Rylen ligger, ellers brug parkeringspladsen ved Johannes Larsen Museet.

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november

Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...

Heksen fra Mesinge – ny podcast

Heksen fra Mesinge – ny podcast

I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet. 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!