Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Ny bog om Danehoffet af Ditlev Tamm
Tredje bog om Danehoffet er nu klar til udgivelse, og denne gang er der fokus på Håndfæstningen i 1282 set i en europæisk kontekst. Bogen præsenteres torsdag d. 1. februar på Rådhuset i Nyborg, hvor forfatteren vil være tilstede.
Med Danehoffet og andre europæiske parlamenter foreligger nu den tredje bog i serien om Danehoffets historie, hvor en gruppe forskere undersøger centrale aspekter af middelalderens danske parlament. Bogen er skrevet af en af landets fremmeste retshistorikere, Ditlev Tamm (professor em., dr. jur. et phil.) , og udgivet af Østfyns Museer i samarbejde med Syddansk Universitetsforlag.
Danehoffet står stærkt i den danske bevidsthed som en middelalderlig forløber for det senere demokratisk valgte parlament. I Erik Klippings Håndfæstning fra 1282, hvor parlamentet introduceres i dansk politik, bliver der sat grænser for kongens magt, og dermed skriver Håndfæstningen sig ind i europæisk historie på et tidspunkt, hvor man netop var opmærksom på betydningen af magtens omfang og dens udøvelse.
I bogen Danehoffet og andre europæiske parlamenter ser Ditlev Tamm derfor nærmere på Håndfæstningen og på Danehoffet – ikke blot som et dansk fænomen, men som en del af Europas forfatningshistorie. Ved at undersøge tilsvarende europæiske institutioner bliver det muligt at indkredse, hvad der var særligt netop ved det danske Danehof.
Mød forfatteren
Bogen præsenteres torsdag den 1. februar kl. 15 på Nyborg Rådhus (byrådssalen), hvor forfatteren vil være til stede og fortælle om bogen. Både Borgmester Kenneth Muhs og direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen, vil også kort tage ordet, og så vil Kongens Fadebur stå klar med en lille forfriskning. Det er selvfølgelig muligt at købe bogen dagen, og alle er velkomne.
Om bogen
Danehoffet og andre europæiske parlamenter udgives med støtte fra Nyborg Kommune, Nyborg Museumsforening og Møllerens Fond. Bogen er på 96 rigt illustrerede sider og koster 99 kr. Du kan købe bogen online her. For medlemmer af Nyborg Museumsforening kan den erhverves til en rabatpris på 70 kr. Bogen er den tredje ud af en række på fem bøger om Danehoffet.
Flere nyheder fra Østfyns Museer:
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


