YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Michelle Olsen pynter peberkagehuse i Kerteminde

Deltag i Den Store Peberkagepyntedag og dekorer dit eget peberkagehus, mens du får tips og tricks af Den Store Bagedyst-deltager Michelle Olsen.

I forbindelse med årets peberkagelandsskab på Toldboden i Kerteminde afholder Østfyns Museer nu Den Store Peberkagepyntedag lørdag d. 4. november. Og fordi det netop er det at pynte husene, der er i fokus, så har museet indgået i et samarbejde med Langegade Bageri, der bager alle siderne til husene i forvejen. Det betyder, at alle kreative sjæle, der gerne vil pynte deres eget peberkagehus, blot skal samle og pynte de sprøde huse fra Langegade Bageri. Derudover er bageriet også klar med både varm kakao og nybagte boller til deltagerne.

TV-kendis giver gode tips og tricks
Som en lille bonus kommer Michelle Olsen på besøg til Den Store Peberkagepyntedag. Michelle deltog i Den store Bagedyst 2022, og vandt juleudfordringen 2022. Hun har pyntet et peberkagehus hjemmefra og kommer med gode råd til at pynte kagehusene. Hun vil være til stede i tidsrummet kl. 10-13.00
Udvalgte huse kommer til at indgå som en del af peberkagebyen, der kan ses på Toldboden den 11. november og frem til den 22. december.

Tid og sted
Lørdag d. 4. november. Kl. 10.00-15.00.
(Michelle Olsen kl. 10.00-13.00)
Skt. Laurentii salen, Langegade 13, Kerteminde.
Pris:  55,- kr. for at deltage + 45,- kr. for et Peberkagehus.
Få din billet her
Der er begrænset antal billetter, så husk at booke i god tid.

Om Peberkagelandskabet på Toldboden
Når Østfyns Museer åbner årets juleudstilling: Højt fra træets grønne top – fra lysfest til gaveregn, så er peberkagelandskabet en del af udstillingen. Peberkagebyen er lavet i samarbejde med byens borgere, da alle er velkomne til at indlevere deres peberkagebagværk på museet. Man vælger naturligvis selv hvilken form, farver og størrelse ens peberkagehus skal have. Alle deltagere er med i konkurrencen om flotte præmier sponsoreret af byens erhvervsdrivende.

Højt fra træets grønne top – fra lysfest til gaveregn er en rejse gennem juletræernes kulturhistoriske udvikling med otte nedslag i historien, der beretter om danskernes jul. Udstillingen åbner den 11. november og kan ses frem til den 22. december.

Billede: Michelle Olsen. Foto: Privat

Seneste nyheder fra Østfyns Museer:

Oplevelser for hele familien i sommerferien

Oplevelser for hele familien i sommerferien

Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Fuglemalerens museum fylder 40

Fuglemalerens museum fylder 40

Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.

Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien

Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien

Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!