YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Kom til rundvisning på udgravningen ved Langeskov

Arkæologerne fra Østfyns Museer graver ved Mariesmindevej i Langeskov.

Her undersøger de sporene efter en samlingsplads, hvor mennesker i bronzealderen for mellem 2500 og 3500 år siden mødtes og tilberedte mad i såkaldte kogegruber. Arkæologerne har fundet tæt på 1000 kogegruber, så man har enten brugt stedet igennem mange år, eller også har rigtig mange mennesker mødtes af gangen.

I området syd for Langeskov er der fundet mange fornemme offerfund fra bronzealderen. Arkæologerne forsøger at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem de mange offerfund og samlingspladsen ved Mariesmindevej.  

Kom med på rundvisning:

Kom og hør arkæologerne fortælle om, hvordan og hvorfor man laver en arkæologisk udgravning. Hør om, hvad vi finder og om den helt særlige rolle, landskabet ved Mariesmindevej må have haft i bronzealderen.

Hvornår: Tirsdag d. 14. februar og torsdag d. 16. februar begge dage kl. 15

Hvor: Mariesmindevej i Langeskov. Parker på pendlerpladsen ved Hvedetoften, hvis du kommer i bil. Rundvisningen starter ved arkæologernes skurvogn, der står overfor Mariesmindevej 1.

HUSK: fodtøj der kan tåle at blive beskidt/mudret og varmt/vandtæt tøj.

Rundvisningen tager 45-50 min.

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november

Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...

Heksen fra Mesinge – ny podcast

Heksen fra Mesinge – ny podcast

I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet. 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!