Kunst, rundvisning og fællesspisning Oplev udstillingen ”VIDSYN – ny fynsk kunst” og slut aftenen af med ramensuppe og fællesspisning i Kaffehuset. Tirsdag 13. oktober inviterer Johannes Larsen Museet til en anderledes aften på Møllebakken med kunst, rundvisning...

Kom til rundvisning på udgravningen ved Langeskov
Arkæologerne fra Østfyns Museer graver ved Mariesmindevej i Langeskov.
Her undersøger de sporene efter en samlingsplads, hvor mennesker i bronzealderen for mellem 2500 og 3500 år siden mødtes og tilberedte mad i såkaldte kogegruber. Arkæologerne har fundet tæt på 1000 kogegruber, så man har enten brugt stedet igennem mange år, eller også har rigtig mange mennesker mødtes af gangen.
I området syd for Langeskov er der fundet mange fornemme offerfund fra bronzealderen. Arkæologerne forsøger at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem de mange offerfund og samlingspladsen ved Mariesmindevej.
Kom med på rundvisning:
Kom og hør arkæologerne fortælle om, hvordan og hvorfor man laver en arkæologisk udgravning. Hør om, hvad vi finder og om den helt særlige rolle, landskabet ved Mariesmindevej må have haft i bronzealderen.
Hvornår: Tirsdag d. 14. februar og torsdag d. 16. februar begge dage kl. 15
Hvor: Mariesmindevej i Langeskov. Parker på pendlerpladsen ved Hvedetoften, hvis du kommer i bil. Rundvisningen starter ved arkæologernes skurvogn, der står overfor Mariesmindevej 1.
HUSK: fodtøj der kan tåle at blive beskidt/mudret og varmt/vandtæt tøj.
Rundvisningen tager 45-50 min.
Nye blikke på kunstnerisk arv
Unge fynske kunstnere kaster sig frygtløst ind i den gamle fuglemalers univers på Møllebakken. De udfordrer fortidens natursyn, iklæder sig kunstnerfruens kjole og stiller spørgsmål til det gamle museum. Og det må de godt!
Chokolade skal da købes på apoteket
I dag forbinder vi chokolade med slik, hygge og forkælelse. Men engang var chokolade noget, man købte på apoteket.


