1000 gådefulde jordovne

Kunne Langeskov have heddet Jordovnskransen i stedet? En lokal tilbage i bronzealderen ville muligvis nikke ja.

Over 600 huller indeholdende kul og brændte sten er nemlig blevet fundet af arkæologer fra Østfyns Museer syd for Mariesmindevej i et oldgammelt rundt forløb fra 3000-2500 år f.v.t. Tidligere er der fundet omtrent 450 jordovne syd herfor, og dertil er mange desuden forsvundet grundet tidens tand og ældre bortgravninger imod nord. Over 1000 jordovne på ét sted er højest usædvanligt! Bronzealdermenneskene dengang valgte heller ikke denne lokalitet tilfældigt. Ovnene lå nemlig omkring foden af en stor moræneknold, kaldet Øksnebjerg, i det ellers flade landskab. Moræneknolden er for længst bortgravet i forrige århundrede, men heldigvis lå mange ovne intakte under mulden.

En jordovn fra Øksnebjerg

Forestil dig et cirkulært hul med 1 m i diameter gravet igennem muldjorden og yderligere en meter ned i den gule råjord, der findes underneden. På den runde bund ligger der omtrent 60 kg marksten, som bærer præg af at have været opvarmede til meget høje temperaturer, og imellem dem sandholdigt jord med spor af trækul. Nu har du en typisk jordovn fra bronzealderens Øksnebjerg for dit indre øje.

Jordovnenes hemmeligheder

Der er mange teorier om, hvad over 1000 tætliggende jordovne i en rundkreds har været brugt til. Bemærkelsesværdigt er det nemlig, at der stort set ikke er arkæologiske spor efter andet end disse ovne på stedet. Har området været dedikeret til kult-ritualer med soldyrkelse, hvor der kunne stige damp op fra ovnenes varme sten, når man hældte vand på dem? Foregik der ritualer oppe på Øksneberg i midten af kredsen i forbindelse med den opstigende vanddamp?

I moserne nær Øksnebjerg er der nemlig fundet rige bronzealder-offerfund som guldbægre og en bronzeøkse. Det er muligt, at en del af ovnene har været brugt til madlavning. En del af dem kan også have været svedhytter, hvor ovnen har været centralt placeret med et telt af træ og skind omkring.

Jordovnene varierer en del, hvor der i én enkelt af dem var hele 263 kg sten. I en anden nærliggende, ligeledes intakt ovn, var der blot 7 kg sten. Der er ikke mange marksten i undergrunden omkring Øksnebjerg, så formentlig er de fleste af dem blevet fragtet dertil. En stor mængde træ skulle også fragtes dertil for at kunne varme stenene op, foruden at hullerne også skulle graves, så ressourceforbruget til de mange ovne har været stort.

Man ved fra de tidligere undersøgelser i syd, at der er gået over 600 år, fra den første til den sidste jordovn har været brugt. Vores nyligt indsamlede arkæologiske data sammenholdt med adskillige prøver taget til naturvidenskabelige undersøgelser vil herfra gøre os klogere på, hvordan jordovnene varierer i form, indhold og tid, for at kunne forstå hvad disse spændende ovne gemmer på af hemmeligheder.