Kunst, rundvisning og fællesspisning Oplev udstillingen ”VIDSYN – ny fynsk kunst” og slut aftenen af med ramensuppe og fællesspisning i Kaffehuset. Tirsdag 13. oktober inviterer Johannes Larsen Museet til en anderledes aften på Møllebakken med kunst, rundvisning...

Volden rundt
Fokus på fæstningen skal få flere nyborgensere til at få glæde af den grønne kulturarv midt i byen.
Nyborg kan takke sin historie som fæstningsby for den perlerække af små og store grønne oaser, der omkranser byens centrum. En tur rundt langs de historiske voldanlæg er en tidsrejse gennem middelalderens, renæssancens og enevældens fæstning. En rejse, der går gennem mere end 800 års historie. Palisader, voldgrave, bastioner, spærretårne og porte.
Nu er Østfyns Museer i samarbejde med Nyborg Kommune klar med en 3,1 kilometer lang gåtur, der følger hele voldanlægget rundt.
”Det fredede og bevarede voldanlæg i Nyborg er ikke bare vigtig kulturarv, det udgør også en krans af grønne åndehuller omkring hele byens centrum. Voldanlægget har ikke bare sat sit præg på Nyborg som fæstningsby gennem århundreder, men sikrer os i dag en grøn by med mange rekreative muligheder. Det er vi på Østfyns Museer glade for at kunne understøtte,” siger Troels Malthe Borch fra Østfyns Museer.
Ny folder og nye skilte
Ruten er udviklet af Østfyns Museer i samarbejde med Nyborg Lokalhistoriske Arkiv, Dansk Vandrelaug og Nyborg Kommune som en del af projektet Historiske Vandringer med støtte fra Nordea Fonden. Ud over ruten har projektet også været anledning til tre vandreture med kanonskud og smagsprøver langs voldanlægget og ud til slagmarken, som blev arrangeret med bidrag fra såvel Nyborg Saluteringslaug, Kongens Fadebur og Dansk Vandrelaug. Vandreturene, der gik til både Nyborg vold og Nyborg slagmark fandt sted i løbet af efteråret og var alle fuldt bookede.
Gåturen Volden rundt præsenteres i en folder, som udleveres gratis på Borgmestergården og hos Visit Nyborg. Fra uge 50 vil man også kunne tage en folder i folderholdere to steder ved volden. I 2024 vil der blive sat nye skilte op langs hele ruten, hvor man kan fordybe sig i historien. I den forbindelse vil ældre og nu medtagne skilte på voldanlægget fra 1990’erne blive taget ned.

Nye blikke på kunstnerisk arv
Unge fynske kunstnere kaster sig frygtløst ind i den gamle fuglemalers univers på Møllebakken. De udfordrer fortidens natursyn, iklæder sig kunstnerfruens kjole og stiller spørgsmål til det gamle museum. Og det må de godt!
Chokolade skal da købes på apoteket
I dag forbinder vi chokolade med slik, hygge og forkælelse. Men engang var chokolade noget, man købte på apoteket.


