YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Vikingeskib i kirken

Vær med til indvielse af Kølstrup Kirkes nye Kirkeskib, der er skabt med det berømte Ladbyskib som forbillede. Indvielsen finder sted torsdag den 25. april 2024 kl. 19 i Kølstrup Kirke ved Kerteminde.

I 2013 fik Munkebo Kirke nyt Kirkeskib, og ved den efterfølgende kaffe gik snakken; savnede Kølstrup Kirke på den anden side af fjorden, da ikke også et nyt Kirkeskib? For netop i Kølstrup Sogn blev et af Danmarkshistoriens mest berømte skibe fundet – Ladbyskibet, i Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden. Det blev startskuddet til et møjsommelige arbejde af mange lokale kræfter, for at bygge en nøjagtig kopi af vikingeskibet som Kirkeskib til Kølstrups smukke kirke.

10 vintre senere bliver drømmen – og de mange timers arbejde – til virkelighed, og nu skal det nye kirkeskib, med forbillede i Ladbyskibet, indvies efter alle kunstens regler. Der hører nemlig særlige ritualer med til sådan en indvielse. Først skal skibet bæres i procession til kirken, hvorefter sognepræst ved Kølstrup Kirke, Knud Erik Kristensen, vil forestå indvielsen. Knud Erik Kristensen, Kølstrups Kirkes præst gennem 40 år, har været med til at igangsætte fremstillingen af Kirkeskibet, og skibet når lige at blive færdigt, inden Knud Erik går på pension 1. maj i år.

Ladbykongen i Kølstrup Kirke?
Vikingemuseet Ladby deltager naturligvis i indvielsen og stiller op med flere farverige og festligt klædte vikinger til lejligheden.

”Når Kirkeskibe indvies, er det skik, at der synges en ganske særlig salme, nemlig Thomas Kingos salme nr. 149 ”Hvad er det for en Snekke”, udtaler museumsinspektør ved Vikingemuseet Ladby, Ane Jepsen Nyborg, der også fortæller, at skibsnavnet Snekke netop betegner den type af krigsskib fra Vikingetiden, som Ladbyskibet tilhører.

”Det bliver en festlig og hyggelig aften. Ladbyskibet bliver repræsenteret på en fornem plads, hvor kirkegængere fremover kan blive mindet om sognets særlige vikinge-historie. Samtidig kan alle se det fantastisk flotte håndværk, som mange mennesker rundt om Kerteminde Fjord, har samarbejdet om de sidste 10 år,” fortsætter hun. ”Og så er det jo helt unikt med netop Kølstrup Kirke, for det er i denne kirke, at man har foreslået, at Ladbykongen, hvis jordiske rester blev flyttet fra Ladbyskibet allerede i Vikingetiden, kunne være gen-begravet,” slutter Ane Jepsen Nyborg. 

Alle interesserede er velkomne til indvielsen torsdag den 25. april kl. 19.00 i Kølstrup Kirke. Bemærk at mødestedet er ved Kølstrup Forsamlingshus, hvorfra processionen af vikinger med kirkeskibet, bevæger sig mod kirken.


Topbillede: Kølstrup Kirke 2016. Fotograf: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet

Frivillige som Hanne gør kunstnerhjemmet levende

Frivillige som Hanne gør kunstnerhjemmet levende

Lige nu kan man læse en ny artikel i Hjemmet om en af vores frivillige, Hanne Haugaard Sørensen. Artiklen sætter fokus på hendes engagement og fortæller historien om, hvordan hun som tidligere stewardesse vendte hjem til Kerteminde og blev en del af museet....

Mange kreative bud på Nyborgs kongelige historie

Mange kreative bud på Nyborgs kongelige historie

Jubilæumskonkurrencen er nu afsluttet, men det varer lidt, inden spændingen kan udløses. Juryen skal nu votere og finde de tre vindere, som bliver udråbt ved et festligt arrangement den 10. juni. I 2025 kan Nyborg fejre 500-års jubilæum som residensstad, og i den...

Nostalgisk tidsrejse for borgere med demens

Nostalgisk tidsrejse for borgere med demens

Med udgangspunkt i Almas Hus i Ørbæk tilbyder Østfyns Museer oplevelser for demente og deres pårørende under demensugen 2025. Som noget helt særligt inviteres der i samarbejde med Danmarks Jernbanemuseum på en historisk busrejse i lokalområdet med veteranbus.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!