Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Vikingemuseet vinder Turismeprisen
Stor glæde på Vikingemuseet Ladby der vinder årets Turismepris i Kerteminde.
Mandag aften blev der afholdt Nytårskur i Kerteminde. Mere end 200 forventningsfulde erhvervsdrivende og turismeaktører fra Kerteminde Kommune var med til den festlige aften, der bød på inspirerende oplæg – og hvor erhvervslivets indsatser blev hyldet med uddelingen af Erhvervsprisen 2024 og Turismeprisen 2024.
Erhvervsprisen 2024 blev vundet af Nybro Frugtplantage, mens det var med stor glæde, at Vikingemuseet Ladby kunne tage årets turismepris med hjem. Her fra Ladby vil vi gerne takke alle, der har stemt på museet i et skarpt felt af nominerede.
I nomineringen lød det blandt andet:
“Vikingemuseet Ladby er nomineret for sin unikke og visionære tilgang til formidling af vikingetiden – ikke kun i højsæsonen, men året rundt. Ved at skabe levende oplevelser og inddrage kommunens øvrige aktører, bidrager museet aktivt til turismeudviklingen og understøtter den lokale turismepolitik. Museet er tro imod den lokale historie, samtidig med at der skabes et tidsbillede på den tid, som museet bygger på. Fremtiden ser lys ud for museet, takket være en ambitiøs vision og en fast hånd på rattet fra staben og ledelsen”
Turismeprisen bliver uddelt af Erhverv og Turisme Kerteminde og Kerteminde Kommune. Prisen gives til en virksomhed, forening eller enkeltperson, der har ydet en særlig indsats på turismeområdet i Kerteminde Kommune.
Billede: Troels Malthe Borch, Claus Frederik Sørensen og Jacob Pfeil-Sørensen fra Vikingemuseet Ladby modtager årets Turismepris. Foto: Jennie Rödin
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


