YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Vikingemuseet Ladby inviterer til Fjordens Dag med gratis adgang for alle

Til Fjordens Dag bliver Ladbykongens egen fjord, Kerteminde Fjord, fejret, og som noget særligt er der gratis adgang og gratis aktiviteter hele dagen.

Søndag d. 10. september er fjorden i centrum, når der atter er Fjordens Dag – en af Danmarks største og ældste naturaktiviteter. På Vikingemuseet Ladby kan du være med til en hyggelig dag med vikingerne ved vandkanten og masser af oplevelser for store og små.

Aktiviteter ved vandet

Mød de frivillige fra vikingeskibet ”Ladbydragen” der inviterer ombord på skibet til et snak om skibe og søfart i vikingetiden. Skydebanen er også åben, og du kan prøve kræfter med bueskydning, spydkast og stenkast – præcis som i vikingetiden. Ved vandkanten kan de allermindste sejle med legetøjsudgaver af Ladbyskibet, mens de lidt større kan prøve at sætte sejl eller lave vikingetov, ligeledes kan børn og voksne udfordre hinanden til vikingekamp med skjold og sværd.

Det er naturligvis også muligt at gå på opdagelse i Ladbykongens grav og byggepladsen med Ladbykongens gård, ligesom du kan se udstillingerne med lokale fund fra vikingetiden samt deltage i skattejagter for børn både inde og ude.

Praktisk info

Sted: Vikingemuseet Ladby, Vikingevej 123, 5300 Kerteminde
Tid: Søndag den 10. september 2023
Museets åbningstid: kl. 10-16
Aktiviteter: kl. 11-15
Pris: Gratis adgang og gratis aktiviteter.

Om Fjordens Dag

Fjordens Dag har eksisteret siden 1991 og er en aktiv dag ved fjorden med fokus på natur, miljø, sundhed og kulturhistorie. Fjordens Dag er et af Danmarks største og ældste naturarrangementer, der hvert år har ca. 25-30.000 besøgende fordelt på aktiviteter rundt om Odense Fjord.

Under temaerne  Natur, Miljø/bæredygtighed, Sundhed og Kulturhistorie tilbyder mere end 150 foreninger, institutioner, skoler virksomheder og privatpersoner en overflod af spændende aktiviteter  Fjordens Dag bliver til i et bredt samarbejde mellem Kerteminde, Nordfyns og Odense Kommune og over 150 institutioner og foreninger.

Flere nyheder fra Østfyns Museer

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg

Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i...

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne

Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14.   For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!