Den 19. september åbner udstillingen ”VIDSYN – ny fynsk kunst” på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Udstillingen er lavet i samarbejde med 23 kunstnere med tilknytning til Fyn.

Veteraner bidrager til Slagmarksstudierne i Nyborg
Østfyns Museer er en del af forskningsprojektet ”Veteraner i arkæologien”, hvor veteraner hjælper med at afsøge udvalgte områder med metaldetektorer. Veteraner kan nemlig med deres særlige viden og erfaring berige slagmarksforskningen i Nyborg og andre steder i landet.
Projektet “Veteraner i arkæologien” faciliterer en mentorordning, der introducerer veteraner med PTSD eller andre mén efter udsendelse til metaldetektorarkæologi. Forskning peger på, at detektorarkæologi kan højne veteraners livskvalitet – idet det er meningsfuld hobby, der kræver teknisk kunnen, disciplin og udendørs aktivitet.
Østfyns Museer indgår i projektet med erfaring i afsøgning af slagmarker, metoder og metodeudvikling fra slagmarken i Nyborg (Slaget ved Nyborg 1659). Det spændende samarbejde med tidligere soldater kan give et særligt blik på kamp-relateret begivenheder, som kun veteraner fra virkelige krige kan tilbyde.
Netværksdag i Fredericia
I forbindelse med projektet blev Østfyns Museer/Slagmarksstudierne i august inviteret til at deltage og netværke på en spændende lokalitet ved Fredericia. Her foretog danske styrker i 1849 foretaget et natligt angreb på den store Slesvig-holstenske belejringsstyrke, der havde besat byen. Angrebet er måske bedre kendt som Slaget ved Fredericia eller Udfaldet fra Fredericia, og fandt sted 6. juli 1849 klokken 01.00 om natten. Det var et voldsomt slag med mange dræbte og omkring 33.000 deltagende tropper – og resulterede i en af treårskrigens mest afgørende danske sejre.
Det blev en udbytterig dag i Fredericia. Ikke at der blev fundet mange spor efter udfaldet – men vi fandt hinanden. De deltagende detektorførere og deres organisation er professionelle i både opsætning af søgefelter, disciplin og tålmodighed under afsøgning og efterfølgende analyse, og der er store forventninger til et fremtidigt samarbejde.

Et spændende samarbejde
”Veteraner i arkæologien” har et ønske om at blive involveret i flere af Østfyns Museers projekter. Ikke bare i selve afsøgningen af slagmarken i Nyborg, men også i det efterfølgende arbejde, hvor deres særlige forudsætninger kan løfte og berige vores muligheder for at analysere og tolke det, vi finder i en samlet kontekst.
I oktober kommer ”Veteraner i arkæologien” til Nyborg, hvor de skal ud at se på slagmarken og vi kan forsætte snakken, tankerne, idéerne og visionerne.
Forsknings- og innovationsprojektet ”Veteraner i Arkæologien” danner rammen om VETEKTOR Buddy programmet – en mentorordning, der introducerer veteraner med PTSD eller andre mén efter udsendelse til metaldetektorarkæologi. Det er et forskningsprojekt, der udføres i et samarbejde mellem Afdelingen for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet og Moesgårds Antropologiske Analyseenhed (MANTRA). Læs mere her
Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne
Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14. For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...
Ny bog fortæller historien om fynsk faldskærmsagent under 2. verdenskrig
I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.


