I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.

Tændt af historien
Gratis fyraftensforedrag på Tinghuset i efteråret. Første onsdag i hver måned.
På Østfyns Museer brænder vi for historien. Det er jo derfor, at vi arbejder et museum. Hver første onsdag i måneden fra september til december kan du komme tæt på deres flammende gejst for historien, når vi afholder fyraftensforedrag. Her vil vi på skift fortælle om et aktuelt historisk emne, som vi interesserer os for og arbejder med netop nu.
Alle foredrag varer ca. 1 time. Deltagelse er gratis, tilmelding nødvendig. Begrænset antal pladser.
Vi glæder os til at fyre op under historien!
Onsdag den 7. september kl. 17-18
Østfynske cykelhistorier
Museumsinspektør Troels Malthe Borch
I anledning af Tour de France har Troels Malthe Borch gravet i Nyborgs lokalhistorie og fundet en masse gode fortællinger om dengang cyklerne var det hotteste af det hotte i Nyborg.
Onsdag d. 5. oktober kl. 17-18
Ridderturneringer – fra krigstræning til kampshow
Museumsinspektør Jonas Kragegaard
Hold på hjelm og lanse, når vi kommer ind på alt fra slagsmål og sportsånd til snyd og semierotisk fanfiction! Jonas Kragegaard fortæller om turneringer, og om hvordan disse udviklede sig i løbet af middelalderen og renæssancen (Ny dato: Foredraget skulle have været holdt i januar, men blev aflyst pga. corona).
Onsdag d. 2. november kl. 17-18
Slaget ved Nyborg – nye perspektiver
Museumsinspektør Nicolai Knudsen
Nye undersøgelser og kontakter til udlandet kaster nyt lys over Slaget ved Nyborg. Hvilke nye perspektiver rejser det for vores forståelse af det afgørende slag mod svenskerne i 1659?
Onsdag den 7. december kl. 17-18
Jul på rationering
Museumsinspektør Birgit Toft
Birgit Toft elsker jul og historie og har stået bag flere udstillinger om emnet. Hør hende fortælle om, hvordan juletiden udspillede sig bag nedrulningsgardiner og på basis af rationeringsmærker i besættelsestiden.
Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet
Gå på opdagelse på Johannes Larsen Museet med en spændende skattejagt for børn og deres voksne. Skattejagten er gratis og kan bruges i hele museets åbningstid. Hvor godt kender du Johannes Larsen Museet – og kan du finde svarene, der gemmer sig rundt omkring på...
Særarrangement på Johannes Larsen Museet: Kunst, rundvisning & fællesspisning
Kunst, rundvisning og fællesspisning Oplev udstillingen ”VIDSYN – ny fynsk kunst” og slut aftenen af med ramensuppe og fællesspisning i Kaffehuset. Tirsdag 13. oktober inviterer Johannes Larsen Museet til en anderledes aften på Møllebakken med kunst, rundvisning...


