YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Stormende Vinterferie var en stor succes

Skolernes vinterferie 2023 bød på en helt ny type oplevelse, som blev taget rigtig godt imod af museets besøgende.

”En stor del af vores arbejde på Vikingemuseet Ladby er arkæologien på hele Østfyn, som vi har ansvar for. Derfor har vi helt vildt mange spændende lokale historier at fortælle om Østfynboernes liv på egnen de sidste mange tusinde år,” fortæller museumsinspektør og arkæolog Ane Jepsen Nyborg.

Derfor afholdt Vikingemuseet åbent Arkæologisk Værksted i Vinterferien, hvor interesserede i alle aldre var med til at udgrave rigtige Østfynske fund fra gamle dage.

”Det var så sjovt for både os arkæologer og de besøgende familier at undersøge de mange fund sammen. Vi var vildt imponerede over, at familierne var så gode til at finde tingene, som de var, for materialer der har ligget i jorden i tusinder af år, kan godt være svære at skelne fra jorden. Men der blev både fundet 8000 år gamle flintafslag, slagger fra jernalderens jernproduktion, keramik, koknogler og kulstykker,” fortsætter Ane Jepsen Nyborg.

Trods stormen Ottos ankomst til landet besøgte mere end 100 familier Arkæologisk Værksted og prøvede at være Arkæolog for en dag. ”Det var en stor succes at lade folk være med i arkæologiens verden, og især var det fedt at der var mange lokale familier, som var vokset op det steder fundene kom fra. Så vi glæder os allerede til næste år i Vinterferien, hvor vi gentager succesen.”

Arkæologisk Værksted åbner igen i 2024 i Vinterferien i uge 7.

Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening

Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening

I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!