Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Specialomvisninger om kunsten, interiørerne og arkitekturen på Møllebakken
På udvalgte onsdage og torsdage kan du i januar, februar og marts deltage i specialomvisninger ved kunstformidler Anna Stensgaard Nielsen. Deltagelsen er gratis, når entréen betalt. Du kan købe din entrébillet online eller i museumsbutikken.
Kunsten i Johannes og Alhed Larsens villa
Torsdage den 12. 19., 26. januar samt 2. februar kl. 11
Kunstnerhjemmet på Møllebakken rummer en vigtig del af museets samling. Omkranset af villaens arkitektur kan værkerne opleves som dengang Johannes og Alhed Larsen boede i villaen. I denne rundvisning stiller vi skarpt på udvalgte værker af blandt andre kunstnerne Karl Isakson, Olaf Rude og Kai Nielsen. Vi kommer også omkring de fortællinger, der knytter sig til ophængningen samt Larsens egne kunstkøb.
Interiør og kunsthåndværk i kunstnerhjemmet
Onsdage den 8., 15, 22. februar samt 1. marts kl. 11
Johannes og Alhed Larsen indrettede deres villa efter samtidens forskrifter men også som et samlet kunstværk. I denne specialomvisning ser vi nærmere på kunstnerhjemmets møbler og indretning. Desuden kommer vi tæt på flere af Christine Swanes keramiske værker, der indgår som integrerede dele af interiøret i kunstnerhjemmet.
Arkitekturen på Møllebakken
Onsdage den 8., 15, 22., 29 marts kl. 11
Arkitekterne Ulrik Plesner, Carl Petersen, Poul Ingemann og Kristian Isager, har hver især sat deres eget præg på Møllebakken. I denne rundvisning skal vi sammen se nærmere på, de arkitektoniske særpræg der individuelt præger Johannes og Alhed Larsens villa og værksted, såvel som den nyere museumsbygning. Ikke mindst skal vi også se på den sammenhæng der viser sig på tværs af stilarter. En sammenhæng der på tværs af århundreder danner museets arkitektoniske fortælling som hjem og museum.
Læs mere om Johannes Larsens Værksted, hvor han skabte en lang række af sine store og kendte værker, samt om Johannes Larsens Villa, som både var et kunstnerhjem og et mødested for samtidens kunstnere.
Du kan også læse mere om Villa og Værksted i bogen “Øjeblikke på Johannes Larsen Museet”, som blev udgivet i 2022.
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


