Kunst, rundvisning og fællesspisning Oplev udstillingen ”VIDSYN – ny fynsk kunst” og slut aftenen af med ramensuppe og fællesspisning i Kaffehuset. Tirsdag 13. oktober inviterer Johannes Larsen Museet til en anderledes aften på Møllebakken med kunst, rundvisning...

Skal du med til Danehof-frivillig møde?
Kunne du tænke dig at hjælpe til ved Danehof 2024 – eller vil du bare gerne vide mere om store middelalderfestival i Nyborg? Så kom med til årets første møde for frivillige til Danehof. Det foregår den 29. februar, og her kan du høre mere om de forskellige opgaver og årets tema.
Et stort event som Danehof ville ikke være muligt uden hjælp fra de frivillige, og uanset om du har været frivillig før, eller om det er noget helt nyt, du har lyst til at give dig i kast med – så er du meget velkommen til årets første frivilligmøde vedrørende Danehof 2024.
Her får du en række praktiske informationer om det at være frivillig til Danehof, et overblik over hvilke opgaver du kan melde dig til samt information om årets tema og generelle nyheder.
Hvorfor være frivillig til Danehof?
Har du en skuespiller gemt i dig? Eller kan du godt lide historie? Eller mangler du bare en sjov aktivitet for en dag eller en weekend.
Så er det at være frivillig til Danehof måske noget for dig. Som frivillig til Danehof kan du helt selv bestemme dine arbejdsopgaver, imens du hygger dig sammen med venner og andre frivillige. Du kan danse, lave små skuespil, være skatteopkræver eller måske hjælpe de ansatte med praktiske opgaver. Der er masser at taget fat på, og det er altid en stor oplevelse at være med til at skabe den populære middelalderfestival i Danmark.
Praktisk information:
Frivilligmødet foregår torsdag d. 29. februar kl. 17.00 på Stendamsgade 9, 5800 Nyborg.
Tilmelding er ikke nødvendigt. Alle er velkomne.
Har du spørgsmål, kontakt frivilligkoordinator Birgit Toft – bit@ostfynsmuseer.dk
Nye blikke på kunstnerisk arv
Unge fynske kunstnere kaster sig frygtløst ind i den gamle fuglemalers univers på Møllebakken. De udfordrer fortidens natursyn, iklæder sig kunstnerfruens kjole og stiller spørgsmål til det gamle museum. Og det må de godt!
Chokolade skal da købes på apoteket
I dag forbinder vi chokolade med slik, hygge og forkælelse. Men engang var chokolade noget, man købte på apoteket.


