YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Så du Høkeren i Landmand søger kærlighed?

Seere af Landmand søger kærlighed kunne måske genkende et velkendt sted i Kerteminde, da Høkeren i Trollegade dukkede op i programmet.

Rasmus og Michelle var på tur i Kerteminde, og undervejs lagde de vejen forbi Høkeren. Her gik de på opdagelse blandt butikkens mange forskellige varer – men ikke kun for at kigge. De havde nemlig fået til opgave at finde en gave til hinanden.

Det blev derfor til en tur rundt mellem hylderne i den lille, gammeldags købmandsbutik, hvor der var rig mulighed for at finde noget særligt til hinanden. Hvad Rasmus og Michelle hver især endte med at vælge, afslører vi ikke – det kan du i stedet se i programmet.

Vil du se eller gense besøget, kan afsnittet ses på TV 2 Play. Høkeren dukker op omkring 11:27 inde i programmet.

Se afsnittet på TV 2 Play


Besøg selv Høkeren til jul

Har du fået lyst til selv at gå på opdagelse blandt varerne i den hyggelige, gammeldags købmandsbutik, er der ikke længe til, at dørene åbner igen.

Den 13. november åbner Høkeren for julesæsonen, hvor butikken bliver fyldt med julestemning og mange spændende julevarer.

Vi glæder os til at byde indenfor i Høkeren!

Læs mere om Høkeren Her

Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening

Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening

I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!