YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Rylen sætter kurs mod Limfjorden

Det historiske ekspeditionsskib Rylen er klar til at tage på sommertogt i Limfjorden. Skibet er lastet med billedkunstnere og forfattere, mens den fynske kunstner Jens Bohr er skipper.

Lørdag den 29. juli sejler Johannes Larsens gamle træskib Rylen ud af Kerteminde Havn med kurs mod Limfjorden. Det er andet år, at turen går til den jyske fjord, og dermed anden del af projektet Rylen i Limfjorden. Her skal lang række forfattere og billedkunstnere med ombord og opleve Limfjorden fra søsiden i august måned.

100-året for Rylens første togt til Limfjorden
Det er ikke tilfældigt, at turen går til Limfjorden. For omkring 100 år siden sejlede Johannes Larsen og Achton Friis rundt i Danmark, mens de skrev og tegnede de imponerende værker De Danskes Øer og De Danskes Land. Her sejlede de to danske naturelskere også ind i Limfjorden, og helt i deres ånd, skal de kunstnere og forfattere, der er med på togterne i 2022 og 2023, nu give deres bud på, hvordan Limfjordegnen tager sig ud i vores egen tid – i ly af fortiden og med udsigt til fremtiden. De kunstneriske resultater fra de to togter vil i 2024 kunne opleves i en række udstillinger samt i en bogudgivelse. På Johannes Larsen Museet vises udstillingen i foråret 2024.
Meget passende er det, at netop 2024 er 100-året for Rylens første Limfjordssejladser.

Årets sejlplan og skiftende besætning (med forbehold for ændringer)

29. juli: fra Kerteminde (Claus Handgaard)
30. juli: fra Samsø (Carsten Rene Nielsen)
2-5. august: Hals – Ålborg/Egholm – Løgstør / Livø – Fur (Claus Handgaard, Carsten Rene Nielsen)
5-9. august:  Fur – Hjarbæk – Skive   (Søren Assenholt, Sanne Flyvbjerg, Mette Vangsgård)
9 -13. august: Skive – Fur – Nykøbing – Struer  (Christina Capetillo, Lotte Kirkeby)
13-17. august: Struer – Venø – Lemvig – Thyborøn – Struer  (Mia Nelle Drøschler)
17.-21. august:  Struer – Venø – Jegindø – Doverodde – Thisted (Ingrid Nymo, Anne Mette Larsen)
21.-25. august: Thisted – Ejerslev – Livø – løgstør – Ålborg (Maja Elverkilde, Toni Larsen)

Om Rylen
Ekspeditionsskibet Rylen er en bæltbåd, et slankt klinkbygget træskib på 30 fods længde, fra 1896. Bådtypen var meget almindeligt omkring år 1900 og blev typisk brugt til sildefiskeri på Storebælt. I 1921 blev skibet købt af kunstneren og forfatteren Achton Friis, og Rylen blev det legendariske ekspeditionsskib, som Johannes Larsen og Achton Friis benyttede til deres navnkundige togter i 1920’erne. Herfra skildrede de bl.a ”De Danskes Øer” som siden blev en del af et monumentalt bogværk om Danmarks landskaber og mennesker. I dag ejes Rylen af Johannes Larsen Museet, og når skibet ikke er til havs, har det hjemme i Kerteminde Havn.

Mange kender også Rylen fra tv-udsendelserne ”Gensyn med de danskes Øer”, I-III fra 2005-11. De kan stadig købes som DVD i Østfyns Museers webshop.

Projektet Rylen i Limfjorden

  • 10 billedkunstnere og 10 forfattere skiftes til at komme med ombord på Rylen i 2022 og 2023
  • Rylen sejler i Limfjorden i det meste af august 2023
  • Den fynske kunstner Jens Bohr er skipper på hele turen
  • Togterne i 2022 og 2023 munder ud i en række udstillinger i 2024 samt en bogudgivelse
  • Følg med i togtet på Facebook: Rylen i Limfjorden
  • Inviterede billedkunstnere: Svend Allan Sørensen, Mia Nelle Drøschler, Mette Vangsgård, Claus Handgaard, Christina Capetillo, Toni Larsen, Jens Frimer, Søren Assenholt, Anne Mette Larsen og Jens Bohr.
  • Inviterede forfattere: Carsten Rene Nielsen, Laila Ingrid Nielsen, Marianne Larsen, Lotte Kirkeby Hansen, Thøger Jensen, Maja Elverkilde, Jens Smærup Sørensen, Rikke Oberlin Flarup og Sanne Flyvbjerg (i samarbejde med Søren Assenholt).
  • Rylen i Limfjorden er mulig takket være generøs fondsstøtte

Mere info

Billede: Rylen i modlys. Foto: Emil Andresen

Ladbykongen ”sætter alle sejl” ved årets store folkefest

Ladbykongen ”sætter alle sejl” ved årets store folkefest

Vikingemuseet Ladby inviterer alle til en festlig dag med masser af vikingeoplevelser lørdag den 2. maj 2026, når vikingeskibet Ladbydragen atter søsættes ved museets havn. Vær med når sæsonen for alvor skydes i gang med arrangementet ”Ladbykongen sætter alle sejl”....

Kulturnat på Borgmestergården

Kulturnat på Borgmestergården

Vi har lavet et spændende program med udgangspunkt i vores nye særudstilling “Sodavand og Slik” samt slottet og byens historie. Der er gratis entré til Borgmestergården, og alle aktiviteter er gratis.

Oplev Østfyns Museer i påskeferien

Oplev Østfyns Museer i påskeferien

Påsken byder på en lang række oplevelser for både børn og voksne på Østfyns Museer. Uanset om i er til kunst, historie, dyr eller kreative aktiviteter, er der gode muligheder for at få en hyggelig og lærerig dag i ferien Nedenfor kan i få et overblik over de mange...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!