Kom og oplev kunsten, historien og stemningen på museerne i Kerteminde og Nyborg i sommerferien 2026. Her er masser af aktiviteter for både børn og voksne – med kreative værksteder, historisk håndværk og meget mere. Skab dit eget kunstværk på Johannes Larsen Museet På...

Populær bog om danske trækfugle genudgives
St. St. Blichers og Johannes Larsens ”Trækfuglene” har været udsolgt i bogform i 10 år, men nu er en ny udgave endelig klar.
Efter at have været udsolgt flere år er det nu igen muligt at erhverve Steen Steensen Blichers og Johannes Larsens klassiske værk ”Trækfuglene”. Og endnu en gang er det Blicher Selskabet, der sammen med Johannes Larsen Museet står bag udgivelsen. Den smukke nye udgave er trykt hos Werks Grafiske Hus i Aarhus.
I 1838 udkom Blichers ”Trækfuglene. En naturkoncert” første gang. Det skulle vise sig at blive en af de mest sejlivede succeser i dansk boghistorie. Den nye udgivelse er således det 34. oplag! Bogen består af et Præludium ”Sig nærmer tiden, da jeg må væk”, en ouverture ”Det er hvidt herude” og derefter 30 digte om de danske trækfugle.
Mange tegnere har i årenes løb illustreret Trækfuglene, men det blev Johannes Larsens illustrationer, der i 1911 kom til at sætte nye standarder. Opgaven med at udføre træsnittene til Blichers digtcyklus kom fra Radeerforeningen, der udgav værket i bogform i 1914. Senere udkom den i nye udgaver, og Johannes Larsen modtog i 1957 Blicher-prisen for sin indsats.
I 2001 gik Johannes Larsen Museet og Blicher-Selskabet sammen om en nyudgivelse af Trækfuglene. Efter at også et genoptryk fra 2015 er udsolgt, er genudgivelsen nu blevet aktuel.
Takket været støtte fra bl.a. Tulle og Nans Fond har det været muligt at holde prisen på den nye udgave på beskedne 150 kr. Bogen kan bl.a. købes på Østfyns Museers webshop og i butikken på Johannes Larsen Museet.
Billede: Forside på ”Trækfuglene” 2025. Foto: Østfyns Museer

Når historien flytter ind i hænderne
Klumme til Kerteminde Ugeavis af natur- og kulturvejleder Emma Martens, Vikingemuseet Ladby “Fortæl mig, og jeg glemmer; vis mig, og jeg husker; inddrag mig, og jeg forstår.” Ordene tilskrives Konfucius, og selvom de er over 2.000 år gamle, rammer de stadig noget...
Unikke vikingesmykker udstilles i Ladby
Fra den 12. juni kan udstillingen Skæbnetråde – kvindeliv i vikingetiden ses på Vikingemuseet Ladby. Udstillingen sætter fokus på kvinders liv i vikingetiden, og i den forbindelse udstiller museet for første gang smykker fra to rige kvindegrave. I januar...


