YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Plast – velsignelse eller forbandelse?

I oktober kommer Kulturarvsboxen til Nyborg med en udstilling, der stiller skarpt på både glæder og udfordringer ved plast.

Plast er alle steder. Det er blevet nærmest umuligt at klare en dagligdag uden at komme i kontakt med plast. Plast kom ind i hverdagen fra midten af 1800-tallet, og for alvor efter Anden Verdenskrig. Genstande af plast er derfor en både vigtig og betydelig del af vores kulturarv. I den aktuelle vandreudstilling i Kulturarvsboxen fortæller Østfyns Museer, sammen med en række øvrige fynske museer, om de ”velsignelser og forbandelser”, der er forbundet plast. Ikke mindst når den skal bevares for eftertiden!

Udstillingen ”Plast – velsignelse eller forbandelse” er den sidste i udstillingsrækken ”Fortiden i Fremtiden”, et projekt med fem vandreudstillinger, som viser værdien af at kombinere naturvidenskab og historie. Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Bevaringscenter Fyn, Museum Sydfyn, Marstal Søfartsmuseum, Øhavsmuseet Faaborg, Østfyns Museer og Langelands Museum.

Fra 8. oktober og frem til 27 oktober, kan alle besøge Kulturarvsboxen på P-pladsen ved Sinatur Hotel Storebælt. Der er gratis entré.

Udstillingsåbning er tirsdag d. 8. oktober kl. 14.00 – alle er velkomne.

Om Kulturarvsboxen

Kulturarvsboxen er et mobilt udstillingslokale, indrettet ganske som et traditionelt museum med montrer til genstande, plads til plancher med tekst og billeder, og en skærm med mulighed for at vise film. Containeren har solceller og er derfor selvforsynende med strøm til lys, klimastyring og anden elektronik.

Udstillingerne er nemme at udskifte og containeren er hurtig at flytte. Den kan dukke op hvor som helst, og det er kun fantasien, der sætter grænser! Boxen gør det derfor muligt at komme helt tæt på den nære kulturarv og sætte fokus på de gode fynske historier.

Kulturarv Fyn står bag Kulturarvsboxen, og projektet er støttet af Albanifonden.

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november

Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...

Heksen fra Mesinge – ny podcast

Heksen fra Mesinge – ny podcast

I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet. 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!