Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Nyborg Slot klar til Tour de France
Selv om Nyborg Slot fortsat er en byggeplads, kan der jo godt se flot ud på Slotsholmen. Især nu hvor verdens øjne rettes mod Danehofslottet, når Tour de France-rytterne kommer til Nyborg.
Man kan desværre ikke besøge Nyborg Slot i øjeblikket. Byggeriet på Slotsholmen afventer grønt lys til at kunne gå i gang igen, så publikum om forhåbentligt føje år vil kunne komme ind og se de nyrestaurerede historiske sale.
Men i mellemtiden skal der da helst se pænt ud på Slotsholmen. Og turister og andre nysgerrige skal have mulighed for at finde ud af hvad det er for en historisk perle, der ligger netop her. Især nu, hvor vi forventer mange danske og udenlandske turister i Nyborg, når Tour de France-feltet ankommer lørdag den 2. juli, og vi forventer indtil flere filmende helikoptere hængende over byen.
Derfor har der været gang i den på Slotsholmen. Græsset er blevet pænt slået og buskadset langs brinkerne af voldgraven er blevet ryddet, så Danmarks ældste kongeslot kan tage sig bedste muligt ud. Desuden har vi sat skilte op ved slottet, så interesserede kan læse om slottet og byggeriet og finde vej til slotspavillonen, hvor der er endnu mere information at finde.
Til Tour de France den 2. juli er der udvidede åbningstider i Slotspavillonen. Fra kl. 12-16 vil museets frivillige guider sidde klar til at fortælle og svare på spørgsmål.
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


