YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Nyborg skyder sommeren ind med fokus på Danmarks befrielse

Der er en lang tradition for at skyde sommeren ind i Nyborg aftenen før Storbededag – og i år er ingen undtagelse. Glæd dig til varme hveder, fællessang og salutering på volden. I år er der et særligt fokus på Danmarks befrielse, og du kan Bl.a. se frem til film på Tinghuset og foredrag ved Therkel Stræde.

Når Nyborg skyder sommeren ind torsdag d. 4. maj har vi sammensat et spændende program på Torvet, i kirken og på volden. Der er sjove børneaktiviteter, Liturgisk andagt i Vor Frue Kirke, mulighed for at købe varme hveder, fællessang og borgmestertale på volde. Sommeren bliver budt velkommen med kanonsalutering kl. 20.45.

80-året for jødeaktionen i Danmark
Den 4. maj 1945 kl. 20:35 blev det meddelt over radioen, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Derfor markerer Nyborg Skyder sommeren ind også Danmarks befrielse denne aften. Du kan komme med på en byvandring med fokus på 2. verdenskrig og til visning af filmen Nyborg besat og befriet på Tinghuset.
I år er det 80-året for ‘jødeaktionen’ i Danmark, og det vil lektor i samtidshistorie og forfatter, Therkel Stræde, fortælle meget mere om i et spændende foredrag på Torvet. Therkel Stræde vil give et overblik over skæbneåret 1943 og diskutere, hvorfor det – trods mange gode viljer – gik så galt, da jødeforfølgelsen ramte Fyn.

Fakta om Nyborg Skyder sommeren ind
Hvornår: Torsdag d. 4. maj kl. 17-21
Hvor: Torvet, Vor Frue Kirke, Tinghuset og Dronningens Bastion
Pris: Alle aktiviteter er gratis
Varme hveder: Hveder kan købes til 25 kr. incl én kop kaffe, the eller most.

SE HELE PROGRAMMET HER

Seneste nyheder fra Nyborg Slot og Borgmestergården

Heksen fra Mesinge – ny podcast

Heksen fra Mesinge – ny podcast

I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet. 

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Gå på opdagelse på Johannes Larsen Museet med en spændende skattejagt for børn og deres voksne. Skattejagten er gratis og kan bruges i hele museets åbningstid. Hvor godt kender du Johannes Larsen Museet – og kan du finde svarene, der gemmer sig rundt omkring på...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!