Kunst, rundvisning og fællesspisning Oplev udstillingen ”VIDSYN – ny fynsk kunst” og slut aftenen af med ramensuppe og fællesspisning i Kaffehuset. Tirsdag 13. oktober inviterer Johannes Larsen Museet til en anderledes aften på Møllebakken med kunst, rundvisning...

Ny vikingehavn står færdig
Der har været travlt på Vikingemuseet Ladby i januar, hvor lokale håndværkere har været i fuld gang med at færdiggøre den nye vikingehavn. Havnen er blevet bygget med støtte fra Friluftsrådet, Marianne og Peter Hermansens Fond, LAG MANK og Kerteminde Museumsforening.
Havnen kommer til at have flere forskellige formål. Her kommer vikingeskibet Ladbydragen til at ligge i sommerhalvåret, og formidlingsplatforme skal formidle sejlads og vedligehold af skibet samt fortælle om livet ved fjorden. Ved vandet etableres en flot bål-ø, hvorfra havets ressourcer kan tilberedes over bål få meter fra vandkanten. Dermed bliver det blandt andet muligt at formidle både ”fra jord til bord” og ”fra hav til bord”.
Vikingehavnen har to anløbsbroer, hvorimellem Ladbydragen får base fra maj-oktober. Den vestlige anløbsbro bliver en del af et beskyttet vandområde, hvor børn og voksne – udstyret med fiskenet, forstørrelsesglas og feltguider – kan gå på opdagelse i fjordens liv og natur.
Første gang havnen bliver taget officielt i brug er den 24. maj, hvor Ladbydragen traditionen tro søsættes foran et stort publikum. Det er allerede nu muligt at se nærmere på havnen, når man gæster Vikingemuseet Ladby. Det er dog vigtigt at have godt fodtøj på, da der kan være vådt og mudret omkring havneområdet.
Fra museet skal lyde en stor tak til både Friluftsrådet, Marianne og Peter Hermansens Fond, LAG MANK og Kerteminde Museumsforening for at støtte projektet.


https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_en
Nye blikke på kunstnerisk arv
Unge fynske kunstnere kaster sig frygtløst ind i den gamle fuglemalers univers på Møllebakken. De udfordrer fortidens natursyn, iklæder sig kunstnerfruens kjole og stiller spørgsmål til det gamle museum. Og det må de godt!
Chokolade skal da købes på apoteket
I dag forbinder vi chokolade med slik, hygge og forkælelse. Men engang var chokolade noget, man købte på apoteket.


