Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Årets udstilling på Farvergården
Ny udstilling om fiskekonservesfabrikken ”555” på Farvergården
Når Farvergården åbner op for sæsonen fredag den 27. marts, vil museet byde på en lille, ny udstilling om fiskekonservesfabrikken Amanda Seafoods A/S, kendt som ”555”, der var deres autorisationsnummer.
Fabrikken blev nemlig grundlagt den 23. august 1916 i Præstegade i Kerteminde. Efter få år byggede grundlægger og direktør Christian Hansen en ny, stor fabrik på havnepladsen ved Hindsholmvej i 1923. Allerede i 1937 måtte der bygges en ny fabrik på hjørnet af Kastanievej og Vestergade.
Som arbejdsplads havde fabrikken en stor betydning: I en tid, hvor der ikke var mange forskellige arbejdsmuligheder for kvinder, var ”555” den største arbejdsplads for kvinder i det 20. århundrede.
Derudover opfandt direktør Finn Tengberg-Hansen torskerogn på dåse, som vi kender den i dag. Før han fandt på at koge den flydende torskerogn i dåser, var det meste af rognen faktisk et spildprodukt. Tengberg-Hansen havde en teori om, at rognen kunne koagulere ved kogning, præcis ligesom et hønseæg. Heldigvis fik han ret og torskerognen gik sin sejrsgang over hele verden. Især eksporterede fabrikken store mængder torskerogn til England, hvor ”555” i 1980’erne stod for 90% af produktionen til markedet.
Den lille udstilling kan opleves i Farvergårdens åbningstid, tirsdag til søndag kl. 10-16 fra fredag d. 27. marts kl. 10. Der er gratis adgang og vi glæder os til at byde jer velkommen.
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


