Sommerbussen har allerede været på vejene siden uge 28, og du kan stadig benytte den gratis frem til og med 7. august 2026. Bussen kører alle hverdage fire gange dagligt i begge retninger mellem Kerteminde og Fyns Hoved. Undervejs stopper den blandt andet ved...

Ny udstilling: OLUF HØST
Johannes Larsen og Oluf Høst mødte hinanden ved en enkelt lejlighed, og Johannes Larsen kaldte i sin erindringsbog Oluf Høst for ”en af de fineste kolorister i dansk kunst”. Nu er der en enestående mulighed for at opleve “den fine koloristers” kunst på Møllebakken frem til og med den 12. marts.
Årets første fernisering
6. januar holdt Johannes Larsen Museet fernisering på udstillingen Oluf Høst. Der kom 250-300 mennesker til selve åbningen på udstillingen, som omfatter omkring 100 værker af Oluf Høst. Enkelte af billederne, som er i privateje, har aldrig tidligere været udstillet.
Åbningstalen blev holdt af museumsinspektør Malene Linell Ipsen, som i sin barndom takket være sine forældres venskab med den store bornholmermaler flere gange har mødt Oluf Høst og hans hustru, Hedvig.
Dagen efter ferniseringen, lørdag, besøgte 95 gæster museet, og om søndagen kom 120 personer på besøg.

Den anmelderroste udstilling
Allerede mandag var Oluf Høst-udstillingen anmeldt i Kristeligt Dagblad, hvor den fik fem ud af seks stjerner.
Torben Weirup skriver blandt andet i anmeldelsen: ”Det er en fin og på flere måder bevægende udstilling”. Han omtaler Høsts billeder som inderlige og lyriske og skriver, at de ikke blot handler om iagttagelser af landskaber og natur, ”men om det at være menneske. På den måde kan udstillingen siges at sætte sit stemningsmæssige præg på den besøgende.” Du kan læse mere her (kun for abonnenter).
Den 10. januar bragte Jyllands Posten artiklen “Lyset, ilden og det blå kosmos”, hvor Tom Jørgensen blandt andet laver en sammenligning mellem “tre generationer af kunstnere, der alle var en del af en kunstnerkoloni: Taler man om temperament i billedkunst, er Skagensmaleren P.S. Krøyer melankolikeren, der maler den blå tusmørketime på Skagen Sønderstrand med noget, der ligner en smertelig forudanelse om sin egen og Maries videre skæbne. Den 16 år yngre Johannes Larsen er den begejstrede, men nøgterne fynbomaler, hvis optimistiske, lyse og usentimentale billeder i den grad skulle tiltale Johannes V. Jensen. ” Læs mere her (kun for abonnenter).
Farverigt, festligt og fuldstændig forrygende – Danehof 2026 er slut for i år
Danehof i Nyborg er slut for denne gang. Det har været en fantastisk weekend med masser af oplevelser og helt unik middelalderstemning.
H.M. Dronning Margrethe på Nyborg Slot
I dag besøgte H.M. Dronning Margrethe Nyborg Slot i sin egenskab som protektor for ”Nyborg Slot – middelalderens Christiansborg”


