I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Ny bog fortæller historien om fynsk faldskærmsagent under 2. verdenskrig
Hvordan foregik træningen som faldskærmsagent under 2. verdenskrig, og hvilke opgaver påtog de danske faldskærmsagenter sig i kampen mod den tyske besættelsesmagt? I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.
Billede øverst: Udpakning af nedkastet container. Lolland 1945. Frihedsmuseets fotoarkiv.
Christian Stemann Petersen blev født i Kerteminde i 1914. Kort efter besættelsen den 9. april 1940 besluttede han sig for at give sit bidrag til modstandskampen, og via Sverige flygtede han til England.
”Nedkastet – historien om Christian Stemann Petersen” fortæller om Christian Stemanns uddannelse som faldskærmsagent for SOE i England og om hans farefulde mission som forbindelsesofficer og våbeninstruktør for modstandsbevægelsen i Jylland. Forfulgt af Gestapo blev han evakueret til Sverige for derefter at kæmpe videre i den københavnske modstandsbevægelse. Efter krigen blev han ansat i Svenska-Amerika linjen, men efter en skibskatastrofe vendte han tilbage til Kerteminde.
Gennem Christian Stemanns oplevelser sætter forfatteren fokus på den allierede modstand mod besættelsesmagten, og i bogen møder vi flere centrale personer fra modstandskampen som: Ebbe Munck, Niels Grunnet, Christmas Møller, Vagn Bennike, Jens Toldstrup, Fritz T. Vang, Erik Flemming von Holck, Ole Lippman, Flemming B. Muus, commander Hollingworth, generalmajor Gubbins, Ronald Turnbull og Flemming Juncker.
”Nedkastet – historien om Christian Stemann Petersen” er forfattet af historiker og tidligere gymnasielærer Kim Beck Danielsen, Kerteminde. Bogen er på 98 sider og koster 148 kr. Den kan købes på Østfyns Museers webshop og butikker – og i udvalgte boghandlere.
Udgivelsen er støttet af Møllerens Fond, Den Faberske Fond og Ingeniør N.M. Knudsens Fond.

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet
I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.
Kendte og kreative kræfter skaber årets jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.


