YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Ny bog: Danehoffet i samtidens kilder

Danehoffet i samtidens kilder er den anden bog i en række om Danehoffets historie, hvor en gruppe forskere undersøger centrale aspekter af middelalderens danske parlament. Bogen er skrevet af historiker og forfatter Bjarne Porsmose og udgivet af Østfyns Museer i samarbejde med Syddansk Universitetsforlag.

Danmark var i middelalderen et valgkongedømme, hvor kongen rejste rundt i riget for at synliggøre magten, og indtil enevældens indførelse i 1660 indebar det, at kongens mandat skulle anerkendes af en repræsentativ forsamling. Kilderne dokumenterer det første rigsmøde mellem de ledende kredse i Danmark i 1251, da kong Abel indkalder til møde i Nyborg. Dette møde skulle blive det første af en lang række store møder, kaldet ”hof”, mellem ”rigets bedste mænd”. Møderne fik siden under Valdemar Atterdag betegnelsen Danehof.

Hvor første bind i denne serie, Danehoffet i historiens lys, redegjorde for historiografien, undersøger Danehoffet i samtidens kilder danehofbegrebets skiftende indhold over tid, og de samtidige kilders vidnesbyrd underkastes nærmere granskning med henblik på at afklare antallet af Danehofmøder, deres deltagerkreds, funktion og indhold. Dette kildenære arbejde skal danne grundlag for senere bidrag i denne serie om Danehoffets organisering. Næste nummer i serien udgives i efteråret.

Udgivet med støtte
Danehoffet i samtidens kilder er udgivet af Østfyns Museer i samarbejde med Syddansk Universitetsforlag med støtte fra Nyborg Kommune, Nyborg Museumsforening og Møllerens Fond. Bogen er på 120 rigt illustrerede sider og koster 99 kr. For medlemmer af Nyborg Museumsforening sælges den til rabatpris: 70 kr.

Præsentation af bogen
Bogen præsenteres på Tinghuset i Nyborg tirsdag d. 20. juni kl. 14.00, hvor forfatteren vil være til stede. Det vil være muligt at købe bogen ved denne lejlighed, og ellers kommer den i salg på Borgmestergården i Nyborg og i museets webshop fra 21. juni.

Se den første bog: Danehof i historiens lys her

Læs mere om Danehof

Flere nyheder fra Nyborg Slot:

Oplevelser for hele familien i sommerferien

Oplevelser for hele familien i sommerferien

Når sommeren folder sig ud over Østfyn, åbner Østfyns Museer dørene til feriedage fyldt med fortællinger, sanser og fælles oplevelser. I Kerteminde og Nyborg kan børn og voksne gå på opdagelse i kunstnerhjem, vikingernes verden, gamle købmandsgårde, levende håndværk...

Fuglemalerens museum fylder 40

Fuglemalerens museum fylder 40

Det startede som et kunstnerhjem i Kerteminde, i dag er det et velkendt og velrenommeret kunstmuseum, der besøges af tusindvis af gæster hvert år. Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum fejres med taler, brunsviger og gratis entré hele dagen.

Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien

Kirsebærfestival 2026: Gratis oplevelser for hele familien

Kirsebærfestivalen i Kerteminde er meget mere end kirsebær. Det er en sanselig fejring af kunst, historie, håndværk, leg og sommerstemning – midt i Kertemindes smukke gader og havnemiljø. Østfyns Museer inviterer sammen med lokale kulturaktører til oplevelser for både...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!