YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Når Ladbykongen vågner

På Vikingemuseet Ladby vil der alle hverdage i vinterferien være små fortællinger for børn om Ladbykongens liv. Fortællingerne er gratis, når der er indløst billet til museet.

I vinterferien kan du komme helt tæt på vikingetiden og mysteriet om Danmarks ældste kongegrav. Ladbykongen vågner nemlig fra sit dødsleje i dødeskibet, hvor han ligger omgivet af sine mange gravgaver, og fortæller om sit liv, sin død og ikke mindst sin begravelse. Der er fortællinger for børn (og voksne) alle hverdage kl. 10.30 , kl. 12.00 og kl. 14.00.

Når du har hørt den spændende historie fra Ladbykongen selv, kan du gå på opdagelse på resten af museet. Du kan blandt andet besøge den fantastiske skibsgrav, og se resterne af skibet og af skeletterne fra hestene. Du kan også se den nye flotte havn, det flotte ladbytapet og komme tæt på byggeriet af Ladbykongens gård.

Info
Sted: Vikingemuseet Ladby, vikingevej 123, 5300 Kerteminde
Tid: 10-14. februar, fortællinger kl.10.30 , kl. 12.00 og kl. 14.00.
Pris: Gratis, når der er indløst billet til museet.

Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening

Julekalendere og kravlenisser i en skøn forening

I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!