De fleste forbinder julen med god mad, masser af julegaver og hygge i familiens skød. Men i gamle dage var den mørke vintertid faktisk fyldt med masser af uhygge!
![Skole-Nyborg-Slot[1]](https://ostfynsmuseer.dk/wp-content/uploads/2025/04/Skole-Nyborg-Slot1.jpg)
Mange kreative bud på Nyborgs kongelige historie
Jubilæumskonkurrencen er nu afsluttet, men det varer lidt, inden spændingen kan udløses. Juryen skal nu votere og finde de tre vindere, som bliver udråbt ved et festligt arrangement den 10. juni.
I 2025 kan Nyborg fejre 500-års jubilæum som residensstad, og i den forbindelse udskrev Østfyns Museer tidligere på året en jubilæumskonkurrence for 4. klasser i Nyborg og Kerteminde Kommuner. Konkurrencen er nu afsluttet, og vi kan afsløre, at der er kommet mange spændende og fine bud. Nu er det op til juryen at afgøre, hvem der skal præmieres med første-, anden- og tredjepladsen. Juryen består af Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune, Kasper Ejsing Olesen, borgmester i Kerteminde Kommune, Anne Højer, direktør for Faaborg Museum, og Mette Ladegaard Thøgersen, direktør for Østfyns Museer.
50.000 kr. i præmier
For at deltage i konkurrencen skulle klasserne lave et kunstværk, der fortæller historien om Nyborg som kongeby. Det kunne være et billede, en skulptur eller en billedfrise. På den måde har der været rig mulighed for, at klasserne kunne give deres kreative bud på historien. Der er også store pengepræmier på spil til de tre bedst placerede! Ikke mindre end 50.000 kroner skal fordeles blandt klasserne i top 3. Den flotte præmiesum skyldes en donation fra Erland Porsmose, tidligere direktør for Østfyns Museer, som har modtaget en pris fra Fonden for Fynske Bank og valgt at donere pengene til projektet.
Stor fejring den 10. juni
Vinderne udråbes tirsdag den 10. juni. Det sker ved et arrangement på Slotsholmen i Nyborg kl. 11, hvor alle de deltagende skoleklasser er inviteret. Ud over de tre placeringer er der også deltagerdiplomer til alle klasser samt en lille anerkendelse til de klasser, der ikke kommer på podiet. Efter vinderne er blevet fejret, åbner en jubilæumsudstilling på Borgmestergården, hvor alle klassernes værker er udstillet. Her vil det også være muligt at blive klogere på, hvad en residensstad er – og hvorfor netop Nyborg fik den titel. Udstillingen kan ses frem til den 19. oktober.
I hvilken stil skal vi bygge?
Der er personer, der helt konkret sætter deres spor i landskabet. Arkitekt August Colding (1874-1941) er en af dem. Fra midten af 1890’erne til sin død i 1941 kom han til at præge bybilledet i Nyborg
Johannes Larsens fødselsdag på Møllebakken
I år ville Johannes Larsen være fyldt 158 år, og det markerer vi med en smuk koncert og fri entré hele dagen fredag den 27. december I Johannes og Alhed Larsens tid var fødselsdagen en fast tradition. Morgenen bød på sherry og julesmåkager til de mange gratulanter, og...


