Fra toppen af Ladbyhøjen kan man nyde udsigten over Kerteminde Fjord og se helt til Munkebo Bakke. Fra næste år vil en ny smuk bronzeplade på toppen af højen give et overblik over landskabet omkring Ladbykongens grav. Et overblik, som man kan få endda med lukkede øjne!
I marts 2026 færdiggjorde billedkunstner og kunstformidler Gertrud Heltoft formen til en ny, stor bronzeplade, der skal placeres på toppen af Ladbyhøjen. På pladen har hun modelleret landskabet omkring Ladbyhøjen op, så man kan både se og mærke det landskab, som Ladbyhøjen indgår i.
Et strategisk punkt i vikingetiden
Placeringen af gravpladsen med Ladbyhøjen er ikke tilfældig. I vikingetiden var Kerteminde Fjord et vigtigt farvand, der forbandt Kertinge Nor med Storebælt. Gravpladsen med Ladbyhøjen lå lige der, hvor fjorden snævrer ind, og den har været synlig for både fastboende og fremmede, der sejlede forbi.
”Det er vigtigt, at gæster på Vikingemuseet Ladby får et indblik også i landskabet omkring gravhøjen, når de besøger museet. Med bronzepladen kan vi på en elegant og taktil måde fortælle om landskabet, som man kigger ud over, når man står på højen”, siger afdelingsleder Claus Frederik Sørensen.
Da bronzepladen skabes om et relief, vil den være en håndsrækning også til blinde og svagtseende, der besøger museet. Ved at mærke på pladen vil de kunne fornemme det landskab, de står over for.
Bronzepladen vil blive lagt i jordhøjde på toppen af gravhøjen og vil ikke være synlig på afstand.
Pladen bliver støbt lokalt
I øjeblikket bliver pladen støbt i Rynkeby hos bronzestøberen og billedhuggeren Jens Ingvard Hansen. Først er Gudrun Heltofts plade i modellervoks blevet afstøbt i gips. Dernæst er der hældt flydende voks i gipsafstøbning for at lave en afstøbning i voks. Voksafstøbningen er dernæst skåret i 9 dele, som er blevet indkapslet i i alt fem gipsforme. Gipsformene har siden været en tur i ovnen, så voksen er brændt væk. I de tomme gipsforme ihældes flydende bronze, som skal blive til den endelige afstøbning.
Til slut venter en længere proces, hvor de ni stykker skal svejses sammen til én plade, og alle overflader skal finpudses og behandles på forskellig vis. Blandt andet så man tydeligt kan se forskel på land og vand på den endelige bronzeplade.
Forventningen er, at bronzepladen vil kunne opleves på gravhøjen i 2027. Opsætningen af pladen er en del af projektet Ladbykongens Landskab, som er støttet af Nordea Fonden.
I april kom Johannes Larsens maleri ”Springvandet” (1920) på auktion hos Bruun Rasmussen. Johannes Larsen Museet har tidligere lånt værket til en særudstilling i 2017, og har længe ønsket at erhverve det til museets samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet lykkedes det at købe maleriet hjem til Kerteminde fra privateje i København.
Som optakt til Kulturnattens arrangementer præsenteres det nye nummer af ”Nyborg før og nu” fredag den 29. maj.
Et sikkert tegn på forårets komme er udgivelsen af museets årsskrift Cartha. Den nyeste udgave, der er nummer 45 i rækken, indeholder fire større artikler. Den første handler om lægen Carsten Reissmann, der kort før sin død i 2012 skænkede to enestående samlinger til...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer
