Sommerbussen har allerede været på vejene siden uge 28, og du kan stadig benytte den gratis frem til og med 7. august 2026. Bussen kører alle hverdage fire gange dagligt i begge retninger mellem Kerteminde og Fyns Hoved. Undervejs stopper den blandt andet ved...

Lyserød Lørdag på Farvergården
Lørdag den 4. oktober danner Farvergården rammen om en særlig dag i lyserød. Som en del af Lyserød Lørdag i Kerteminde inviteres til både historiefortælling, plantefarvning og familieaktiviteter. Fra kl. 10 til 14 kan gæster opleve, hvordan lacbille fra Asien og cochenillelus fra Sydamerika forvandles til smukke nuancer af lyserød, mens børn får mulighed for at flette armbånd med perler. Samtidig kan museets udstillinger udforskes, og der er fri entré hele dagen fra kl. 10 til 16.
Farvernes historie
Plantefarvning har rødder mere end 2000 år tilbage. Allerede i jernalderen blev uldgarn og tekstiler farvet i gule, grønne og blå nuancer med planter, enten plukket i Danmark eller hentet fra fjerne egne.
Farvergårdens navn knytter sig til farver Hinke og hans familie, der fra 1835 i 100 år stod for at farve klæder og garn til byens borgere. Slægtens tidligere gård udgør i dag de ideelle rammer for fortællingen om farvning og planternes magi.
Plantefarvning i lyserøde toner
Under Lyserød Lørdag kan gæster opleve plantefarvningens kunst og se de karakteristiske lyserøde nuancer blive til.
Børn kan deltage i en kreativ aktivitet, hvor armbånd flettes i yndlingsfarver og pyntes med perler. Prisen er 20 kr. pr. deltager, og hele beløbet går til Kræftens Bekæmpelse.
Udstillinger og museumshygge
Farvergårdens udstillinger fortæller blandt andet om fiskerlivet i Kerteminde, straf og forbrydelse samt barndom i tidligere tider.
Der er fri entré til museet. I museumshaven eller de hyggelige stuer kan gæsterne nyde en kop kaffe, en kold øl, most eller sodavand, mens duften og farverne fra plantefarvningen breder sig.
Farvergården ser frem til at markere Lyserød Lørdag med farver, historie og fællesskab.
Farverigt, festligt og fuldstændig forrygende – Danehof 2026 er slut for i år
Danehof i Nyborg er slut for denne gang. Det har været en fantastisk weekend med masser af oplevelser og helt unik middelalderstemning.
H.M. Dronning Margrethe på Nyborg Slot
I dag besøgte H.M. Dronning Margrethe Nyborg Slot i sin egenskab som protektor for ”Nyborg Slot – middelalderens Christiansborg”


