YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Lav keramik som i vikingetiden

I løbet af sommeren er der masser af vikingeaktiviteter på Vikingemuseet Ladby. En af dem er lerværkstedet, og her er der tid og plads til fordybelse for både børn og voksne.

En lille kugle ler. Ægte potteskår fra vikingetiden. Ladbydragen på den ene side – Ladbykongens gravhøj på den anden. I Ladby kan man i sommerferien prøve mange forskellige vikingeaktiviteter, og en af dem er et lerværksted, hvor man kan forme sin egen skål eller et krus på ægte vikingemanér.

”Vi har nogle originale potteskår fra vikingetiden, som vores gæster kan bruge som inspiration. De giver en fornemmelse af både form og design, og fortæller hvordan vikingerne lavede keramik. Eksempelvis kan vi se på skårene, at kruset har været lidt bulet, for man har ikke brugt så lang tid på at lave det. Det skulle gå stærkt og være praktisk. Nogle af de originale potteskår har mønstre eller prægninger i leret, og det kan vores gæster også lade sig inspirere af. Lerværkstedet er en aktivitet, der henvender sig til både børn og voksne, og der er rig mulighed for fordybelse, når man arbejder med leret. Nogle bruger 10 minutter – andre kan bruge halvanden time eller mere,” fortæller museumsinspektør Jes Lund-Jacobsen.

Når man er færdig med at forme sin skål eller sit krus i ler, skal det have lov at tørre. I vikingetiden blev det brændt i ca. 24 timer efter formningen, men selve brændingen indgår ikke i værkstedet i Ladby.

Lerværkstedet har plads på plænen mellem fjorden og gravhøjen – tæt på de andre sommeraktiviteter. Udover leg med ler, kan sommerens gæster prøve kræfter med stenkast, bueskydning, spydkast, vikingelege – og så er det muligt at prøve vikingernes tøj inde på museet.

Praktisk info lerværksted:

Hvor: Vikingemuseet Ladby, Vikingevej 123, Kerteminde
Hvornår: Uge 27-34: Mandag – fredag
Tidsrum: Kl. 11-16
Pris: 25 kr. pr. aktivitet

Læs mere om sommeren på Vikingemuseet Ladby

Årets Cartha er udkommet

Årets Cartha er udkommet

Et sikkert tegn på forårets komme er udgivelsen af museets årsskrift Cartha. Den nyeste udgave, der er nummer 45 i rækken, indeholder fire større artikler. Den første handler om lægen Carsten Reissmann, der kort før sin død i 2012 skænkede to enestående samlinger til...

Mærk landskabet

Mærk landskabet

Fra toppen af Ladbyhøjen kan man nyde udsigten over Kerteminde Fjord og se helt til Munkebo Bakke. Fra næste år vil en ny smuk bronzeplade på toppen af højen give et overblik over landskabet omkring Ladbykongens grav. Et overblik, som man kan få endda med lukkede øjne!

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!