Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Ladbykongen sætter atter alle sejl
Lørdag den 13. maj inviterer Vikingemuseet Ladby atter til fest, når sæsonen skydes i gang med åbent hus på museet.
Vikingemuseet slår dørene op til en begivenhedsrig dag med masser af aktiviteter og liv på museet.
De mange frivillige vil stå klar med gode historier, og de vil dagen igennem fremvise deres projekter og demonstrere det smukke håndværk, de arbejder med på museet.
Hele familien kan være med til vikingeaktiviteter så som bueskydning og fladbrødsbagning, og man kan besøge lerværkstedet, hvor keramikeren sidder klar.
Kl. 14 søsættes vikingeskibet Ladbydragen – den præcise kopi af det krigsskib, hvori Ladbykongen blev gravlagt for 1100 år siden.
”Vi er rigtig glade for atter at kunne slå dørene op til det, der har udviklet sig til en årlig folkefest på Vikingemuseet Ladby. Det er efterhånden blevet en fast tradition, at vi i maj skyder sæsonen i gang med en begivenhedsrig dag, hvor museets gæster på tværs af generationer kan opleve de mange spændende projekter, vi arbejder med her i Ladby,” fortæller Vikingemuseets afdelingsleder Claus Frederik Sørensen.
Dagen igennem vil der være fri entré til museet, og de besøgende kan derfor gå på opdagelse i gravhøjen, udstillingerne og landskabet ganske gratis.
Program for dagen:
10.00 – 16.00: Museet holder åbent
11.00: Aktiviteterne åbner
11.00 – 12.00: Mød de frivillige og oplev de forskellige gruppers håndværk
12.00: Bådtræk for børn
13.00 – 14.00: Mød de frivillige og oplev de forskellige gruppers håndværk
14.00: Ladbydragen søsættes
15.00: Aktiviteterne lukker
Vel mødt til en festlig dag på Vikingemuseet Ladby.
Læs mere om arrangementet her.
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


