Kunst, rundvisning og fællesspisning Oplev udstillingen ”VIDSYN – ny fynsk kunst” og slut aftenen af med ramensuppe og fællesspisning i Kaffehuset. Tirsdag 13. oktober inviterer Johannes Larsen Museet til en anderledes aften på Møllebakken med kunst, rundvisning...

Kunst på møllen
Albani Fonden støtter Dyrehave Mølle med 100.000 kr. til projekt, der skal skabe kunstneriske oplevelser på den gamle mølle.
Den gamle mølle ved Dyrehaven i Nyborg har fået nyt liv. Flere frivillige laug mødes regelmæssigt på møllen, skoleklasser og daginstitutioner kommer på besøg – og i ferierne afholdes der aktiviteter på møllen for både børn og voksne. Nu skal kunstnere også bidrage til livet på møllen.
”På Østfyns Museer ønsker vi at skabe fornyet opmærksomhed på de østfynske vindmøller ved at lade nulevende, danske anerkendte kunstnere tage livtag med de gamle vindmøller. I en dialog mellem bygningskulturarv og kunst kan den ældgamle landbrugs- og kulturhistorie berige samtidskunsten og vice versa. Målet er at skabe opmærksomhed på møllerne og kaste nyt lyst på møllens kvaliteter og muligheder”, fortæller museumsinspektør Troels Malthe Borch, som netop har modtaget 100.000 kr. fra Albani Fonden til projektet.
”Projektet på Dyrehave Mølle synes vi i Albani Fonden er et spændende projekt, hvor lyd-, lys-, koncept- og perfomancekunst fulgt op af kulturhistorisk formidling vil skabe opmærksomhed om møllens kvaliteter og muligheder”, udtaler direktør for Albani Fonden, Freddy Larsen.
I første omgang er der fokus på kunstoplevelser på Dyrehave Mølle, men kunsten vil også kunne berige andre østfynske møller som f.eks. Svanemøllen i Kerteminde eller Viby Mølle på Hindsholm.
Kunstprogrammet er nu under planlægning og vil gennemføres i løbet af 2024 og 2025.
Billede: Troels Malthe Borch modtager de 100.000 kr. fra Albani Fonden.
Nye blikke på kunstnerisk arv
Unge fynske kunstnere kaster sig frygtløst ind i den gamle fuglemalers univers på Møllebakken. De udfordrer fortidens natursyn, iklæder sig kunstnerfruens kjole og stiller spørgsmål til det gamle museum. Og det må de godt!
Chokolade skal da købes på apoteket
I dag forbinder vi chokolade med slik, hygge og forkælelse. Men engang var chokolade noget, man købte på apoteket.


