Den 14. november er det Slagets Dag, den dag hvor vi markerer det store slag, der fandt sted lige uden for Nyborg i 1659. Her besejrede den dansk-allierede hær svenskerne, og det kan du høre meget mere om i et nyt afsnit af Kulturbobler.

“Kulturbobler” – ny podcastkanal åbner med tre episoder fra Johannes Larsen Museet
Østfyns Museer lancerer nu podcastkanalen “Kulturbobler” – en ny lydfortælling om kunst, natur, kulturhistorie og arkæologi fra Østfyn.
De første tre episoder er produceret på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, som er en del af Østfyns Museer. Her sættes fokus på både historiske ekspeditioner og aktuelle kunstneriske samarbejder.
Grønland med Johannes Larsen
I 2025 markeres 100-året for Johannes Larsens deltagelse i en fugleekspedition til Grønland. Under rejsen skrev Larsen dagbøger og breve til sin hustru Alhed. Med udgangspunkt i disse tekster og udvalgte anekdoter fortæller tidligere museumsinspektør Malene Linell Ipsen om ekspeditionens forløb og betydning.
I forbindelse med jubilæet udgives en bog, og Johannes Larsen Museet viser en jubilæumsudstilling fra 21. juni – 26. oktober 2025. Læs mere om udstillingen her.
Bolatta Silis-Høegh – om kunst, familie og sti
Kunstner Bolatta Silis-Høegh fortæller i denne episode om udstillingen AQQUT/STI, som vises i sommeren 2025 på Johannes Larsen Museet. Udstillingen er skabt i samarbejde med hendes mor, Aka Høegh, og kredser om kunstens rolle, familierelationer og forholdet til naturen.
Udstillingen kan opleves fra 23. maj til 7. september 2025. Læs mere her.
Aka Høegh – myter, natur og grønlandsk kunst
Aka Høegh fortæller om opvæksten i Grønland, inspirationen fra naturen og sit livslange arbejde med kunst. Samtalen kredser også om samarbejdet med datteren Bolatta, samt de grønlandske myter og fortællinger, der har præget hendes kunstneriske virke.
Udstillingen AQQUT/STI kan ses på Johannes Larsen Museet fra 23. maj til 7. september 2025. Læs mere her.
Om podcastkanalen Kulturbobler
Det bobler med gode historier på Østfyns Museer, og nogle af dem kan høres i denne podcast.
Med emner inden for kunst, middelalder, vikingetid og arkæologi rummer kanalen spændende viden og levende fortællinger til enhver lytters lydunivers.
Østfyns Museer består af Johannes Larsen Museet, Nyborg Slot, Vikingemuseet Ladby og flere kulturhistoriske museer på Fyns østlige del.
Kulturbobler kan findes her:
Tak til Producktion for det gode samarbejde.
Populær bog om Ladbyskibet er oversat til engelsk
Det bliver nu muligt for langt flere at læse den utrolige historie om Ladbyskibet.
Anna Syberg maleri får nyt liv
Anna Syberg (1870-1914) var en af Fynbomalernes markante blomstermalere. Med et frit og sanseligt formsprog malede hun både indendørs og udendørs planter. Hendes værk Levkøjer er blevet konserveret og har genvundet sin oprindelige farvepragt. De lysende blomster træder nu frem med fornyet styrke og intensitet.


