Sommerbussen har allerede været på vejene siden uge 28, og du kan stadig benytte den gratis frem til og med 7. august 2026. Bussen kører alle hverdage fire gange dagligt i begge retninger mellem Kerteminde og Fyns Hoved. Undervejs stopper den blandt andet ved...

Kriger og kamp i påskeferien
Mandag til torsdag i påskeferien er Vikingemuseet Ladby bevæbnet til tænderne, og hele familien kan være med.
Går man rundt med en vikingekriger i maven, er der rig mulighed for at udleve drømmen med sværd, skjold, bue og pil, når Vikingemuseet slår dørene op for vikingeaktiviteter i påskeferien 2024.
Mandag den 25. til onsdag den 27. marts kl. 11-15 er der aktiviteter for store og små. Man kan selv blive bueskytte og skyde med kopier af vikingernes langbuer sammen med museets formidlere. Børn kan lære kampteknikker med sværd og skjold til krigertræning, og flere gange dagligt vil der blive fortalt spændende historier om vikingernes drabelige våben.
Program 25. – 27. marts:
10.00: Museet åbner
11.00-15.00: Bueskydning
11.30-12.00: Krigertræning for børn
12.30-12.45: Fortælling om bueskydning
13.15-13.45: Krigertræning for børn
14.00-14.15: Fortælling om vikingernes våben
16.00: Museet lukker
Skærtorsdag den 28. marts kl. 11-15 vil man kunne mærke suset og høre larmen fra kamppladsen, når en gruppe kampklædte vikingekrigere gæster museet. Man kan opleve det flotte kampshow, og dagen igennem vil vikingerne træne og fremvise imponerende kampteknikker.
Program 28. marts:
10.00: Museet åbner
11.00-11.20: Kampshow
11.20-12.30: Krigerne træner
13.50-15.00: Krigerne træner
16.00: Museet lukker
Deltagelse i aktiviteterne koster 25 kr.
Læs mere om påskeferiens aktiviteter og Ladbykongens Kampdag på Vikingemuseet Ladby.
Farverigt, festligt og fuldstændig forrygende – Danehof 2026 er slut for i år
Danehof i Nyborg er slut for denne gang. Det har været en fantastisk weekend med masser af oplevelser og helt unik middelalderstemning.
H.M. Dronning Margrethe på Nyborg Slot
I dag besøgte H.M. Dronning Margrethe Nyborg Slot i sin egenskab som protektor for ”Nyborg Slot – middelalderens Christiansborg”


