Kongelig modtagelse i Nyborg Havn 1840

Østfyns Museer har erhvervet en akvarel på Bruun Rasmussen af Frederik Theodor Kloss, der viser Nyborg Havn set fra vandet i 1840. Det er et spændende motiv som John Maalø Larsen (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv) fortæller mere om i denne klumme til Nyborg Ugeavis den 11. september 2024.

Onsdag d. 8. juli 1840 er Nyborg festklædt. Overalt vajer Dannebrog, størst og højest mod himlen blafrer havnens eget splitflag, men også de mindre rød-hvide flag fra de mange skibe er med til at understrege, at der i dag sker noget helt særligt. Midt på molen har byen rejst en æresport. Foran denne står den lille stads forventningsfulde honoratiores i deres stiveste puds, og på voldene har nysgerrige nyborgensere samlet sig. Mon ikke soldater fra byens garnison og dens borgervæbning er opmarcheret lige inden for byporten, klar til at præsentere gevær? Nyborg skal have kongeligt besøg!

Nu sker der noget! Den splinternye kutter NEPTUN smykket med signalflagene til tops nærmer sig. Der saluteres fra Kongens Bastion, og NEPTUNs seks små falkonetter – tre på hver side – svarer igen. Samtidig mødes kutteren med hurraråb fra de heldige få, der har fået plads på en af de småbåde, der er sejlet den fornemme gæst i møde.

Hilsen til nyudnævnt kronprins og fynsk guvernør

Sådan er situationen på en akvarel, som Østfyns Museer netop har erhvervet på en af Bruun-Rasmussens auktioner. Med ved begivenheden var den velestimerede tysk-danske marinemaler Frederik Theodor Kloss (1802-1876), som ikke bare fæstnede indtrykkene på papir, men også på lærred. Hans tilsvarende maleri Havnen ved Nyborg fra 1840 indgår i samlingerne på Statens Museum for Kunst.

Centrum for denne begivenhed var kronprins Frederik Carl Christian (1808-1863), blandt venner kaldet Fritz, senere kong Frederik d. 7. (1848-1863). Da han steg i land i Nyborg, havde han kun været kronprins i syv måneder. Endvidere var han ligeledes udnævnt som guvernør over Fyn i 1839, som hans far havde været det indtil da. Det var hans første rejse med NEPTUN. Han yndede at sejle rundt i Bælterne og andre farvande om sommeren, om end han på ingen måde var søstærk – snarere tværtimod!

Et kig tilbage til 1800-tallets Nyborg

For en nutidig lokal betragter er det nok Nyborg anno 1840 set fra fjorden, der er det mest interessante ved denne lille fine akvarel. Umiddelbart bag skibsbroen fra 1826 – før da var der fra 1753 en pælebro – ses den lille uanselige og forfaldne sydlige byport, Strandporten, fra 1742 – nedrevet 1855/56. Foran denne ligger den endnu mere forfaldne accisebod fra 1805, nedrevet sammen med Strandporten. Her betalte man accise eller told af de varer, der blev ført ind i byen. Til venstre for denne ligger et lille havnehus, til højre for de opankrede postjagter ligger havnens kogehus, nedlagt 1844. Bemærk også læmolen fra 1823, der skulle opfange tang; den blev i 1865 udvidet til det, som i dag er Dampskibsmolen.
På venstre side af Strandporten ligger Søndervold/Vestervold med Strandbastionen. Volden er så lav, at den end ikke formår at beskytte de bygninger, der ligger bag. Nærmest ligger husrækken på Søndre Voldgade, bag denne husene langs Kongegade. Allerbagest, på højde med kirken, ses byens fornemste hotel, Hotel Postgaarden, opført kort efter den store bybrand i 1797.
På højre side ligger den endnu lavere Østervold foran husrækken på Østre Voldgade, og enkelte høje huse i Skippergade stikker op bagved.

Centralt i byen knejser Vor Frue Kirke; her har Kloss både fået det slanke kobberspir og det lille messeklokketårn med.
Ret uden for fæstningens beskyttende volde ligger Bonnesens skibsværft med en nybygning på beddingen. Bag denne skimter man købmand Rosenvins pakhus, der stadig står. Længere mod øst ligger en større bygning, nok lyststedet Sølyst fra 1826. Helt mod øst ses bygningerne omkring den tidligere Holmens Skibsbro, nedlagt 1826.

Armeret lystjagt på jomfrurejse

Motivet i forgrunden – kutteren NEPTUN – var tegnet og bygget på orlogsflådens værft på Nyholm. Den løb af stabelen 22. juni 1840 og var således på sin jomfrurejse, da den lagde til i Nyborg. Den var bygget som lystjagt til brug for kronprinsen. Den var armeret med seks stk. et-punds falkonetter, tre på hver ræling.
Kutteren havde en besætning på 16 mand, chefen var kaptajnløjtnant C.L.C. Irminger (1802-1888), senere marineminister. Nu bruger man normalt ikke kaptajnløjtnanter til så små chefsposter, men Irminger havde været kronprinsens lærer i sømandskab og var hans adjudant og livslange ven.

Under Treårskrigen 1848-50 var NEPTUN udrustet som orlogsfartøj. I 1850’erne benyttedes den lejlighedsvis af nu kong Frederik d. 7. Da han i 1858 fik bygget dampskonnerten FALKEN som sin kongeyacht, overdrog han NEPTUN til Marineministeriet.
1860-61 benyttedes den som opmålingsfartøj, og under krigen i 1864 blev kutteren atter udrustet til krigsformål, nu armeret med otte falkonetter.
December 1864 udgik den af Flådens tal og blev solgt til sejlads på Island.

Billedtekster

1. [størst] Udsnit af akvarellen, der viser Nyborgs havn, som den så ud den dag i 1840.
2. [mindre] Frederik Theodor Kloss’ akvarel, der viser kronprinsens modtagelse i Nyborg anno 1840.

Fotos: Anne-Lise Reinsfelt, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.