I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Kom til Munkebo Vikingedag
Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16.
Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at Munkebo Bakke i vikingetiden var bebygget med store haller, hvorfra der var udsyn over hele fjordområdet.
Lørdag den 15. august kl. 11-16 fejres vikingehistorien atter, når Munkebo Vikingedag løber af stablen. Her kan børn og voksne opleve en hyggelig dag i området omkring Munkebo Havn og Roklubben med masser af sjove aktiviteter.
Kom til ”åbent skib” ved Ladbydragen
Oplev vikingeskibet Ladbydragen ved kajen i Munkebo Havn under hele arrangementet. Her vil der være mulighed for at gå ombord i skibet og få en snak med de frivillige vikinger fra Vikingemuseet Ladby. Hør om sejlads i vikingetiden og få historien om det imponerende skib, som er en rekonstruktion af det krigsskib, hvori en konge blev gravlagt omkring år 925.
Mød også museets arkæolog Christoffer Hagelquist, som vil fremvise arkæologiske fund fra udgravningen ved Odense Havn i Munkebo.
Øvrigt program for Munkebo Vikingedag 2026
I kan opleve et væld af spændende aktiviteter på dagen:
- Sejltur med båden ”Kristine”, arrangeret af Munkebo Skibslaug
- Sejl i kajak, robåd, kano m.m. hos Munkebo Sejl- og Roklub
- Prøv en tur i hestevogn (30 kr. pr. person)
- Munkebo Bådelaug byder på røget sild m.m.
- Salg af grillpølser, pandekager, kaffe, øl og vand hele dagen
Arrangementet foregår i området mellem Munkebo Havn og Roklubben.
Der er gratis adgang for alle besøgende.
Parkering: Fjordvej fra Troels Allé og østpå samt ved Roklubben, Syvstjernen 28.
Munkebo Vikingedag arrangeres af Munkebo Kulturhus, Munkebo Sejl- og Roklub, Munkebo Skibslaug, Munkebo Bådelaug og Vikingemuseet Ladby.
Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet
I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.
Kendte og kreative kræfter skaber årets jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.


