Sommeren går på hæld, og det er det tid til at høste, samle og smage på alt det, fjorden og jorden har at byde på. Oplev en høstfest for hele familien på Vikingemuseet Ladby søndag den 13. september kl. 11-14. For børn og barnlige sjæle De yngste kan tage...

Knortegæs vender hjem til Kerteminde
I 1975 erhvervede Søren Mørch og Ritt Bjerregaard et større værk af Johannes Larsen. I starten af 2024 blev værket foræret til Johannes Larsen Museet i Kerteminde, og det kan nu ses i museets udstilling.
I januar 2024 modtog Johannes Larsen Museet værket Svømmende og flyvende knortegæs lavet af Johannes Larsen. Værket var en gave fra historiker og forfatter Søren Mørch, som var gift med tidligere minister og folketingsmedlem, Ritt Bjerregaard. Parret erhvervede værket i 1975, samme år som Ritt Bjerregaard blev undervisningsminister for anden gang, og det har hængt i deres hjem i København.
Igennem mange år var Søren Mørch og Ritt Bjerregaard hyppige gæster på Johannes Larsen Museet. Fra parrets sommerhus på Hindsholm var et visit på Møllebakken heller ikke fjernt. Deres besøg tæller både almindelige museumsbesøg og arrangementer som blandt andet de klassiske sensommerkoncerter.
Forarbejde til freskoerne i villaen?
Værket Svømmende og flyvende knortegæs er dateret 1917, samme år som Johannes Larsens unikke freskoudsmykning i villaens spisestue blev færdiggjort. Man kan derfor forestille sig, at værket har været et forarbejde til den østlige væg i spisestuen, hvor flyvende knortegæs er placeret over vinduet. Billedet er udført i gouache på papir, og med målene 225 cm x 100 cm er det et forholdsvis stort værk.
Fra Johannes Larsen Museet skal lyde en stor tak for de mange besøg på museet gennem årene, og nu ikke mindst for den generøse gave. Det fine værk kan netop nu ses i Samlingen på museet.
Billede: Svømmende og flyvende knortegæs,1917, Gouache på papir. 100 x 225 cm. Johannes Larsen. Foto: Ole Friis.
Flere nyheder fra Østfyns Museer
- Fjordens Dag 2026 – kom til høstfest med vikingerne
- Ny bog fortæller historien om fynsk faldskærmsagent under 2. verdenskrig
- Kom til Munkebo Vikingedag
- Husk Sommerbussen – den stopper ved både Vikingemuseet Ladby og Johannes Larsen Museet
- Farverigt, festligt og fuldstændig forrygende – Danehof 2026 er slut for i år
Ny bog fortæller historien om fynsk faldskærmsagent under 2. verdenskrig
I en ny bog tegner forfatter Kim Beck Danielsen et fyldestgørende og spændende portræt af den fynske faldskærmsagent Christian Stemann Petersen.
Kom til Munkebo Vikingedag
Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...


