Så nærmer tiden sig atter for Munkebo Vikingedag. Tag familien med til en oplevelsesrig dag i området omkring Munkebo Havn lørdag den 15. august 2026 kl. 11-16. Munkebos historie er tæt knyttet til vikingetiden. Arkæologiske udgravninger har nemlig afsløret, at...

Kerteminde skal have verdens flotteste Peberkagelandskab
Vi elsker jul på Østfyn
Et peberkagelandskab med små huse, peberkagefigurer, bolsjestribede stokke, hvid glasur der illustrerer nyfalden sne og meget mere – det er indbegrebet af jul. -Børn som voksne kan nu få vækket deres indre julestemning og få lov til at udfolde deres kreative evner, når der skal bygges et peberkagelandskab i Toldboden.
Østfyns Museer inviterer nemlig til den første konkurrence i Peberkagelandskab i Toldboden. Konkurrencen er åben for alle og kræver kun en tilmelding og indlevering af egen kreation.
Man konkurrerer indenfor fire kategorier:
- Årets peberkagehus / min favorit
- Det mest vellignende
- Det mest julede
- Det mest fantasifulde.
Vinderen bliver fundet af Toldbodens gæster, som kan stemme på deres favoritter indenfor hver kategori. På højkant er lækre præmier, som sponsoreres af det lokaleerhvervsliv.
Hvis du ønsker at være med i konkurrencen, kan du læse mere om det her og downloade skabelon og opskrift her.
Alle de indleverede peberkage-kreationer kan ses i Toldboden fra den 12. november til og med den 23. december, hvor de vil blive udstillet som en del af juleudstillingen ”Alle tiders jul i Kerteminde og omegn” i Toldboden. Der er gratis entre alle dagene.
Husk Sommerbussen – den stopper ved både Vikingemuseet Ladby og Johannes Larsen Museet
Sommerbussen har allerede været på vejene siden uge 28, og du kan stadig benytte den gratis frem til og med 7. august 2026. Bussen kører alle hverdage fire gange dagligt i begge retninger mellem Kerteminde og Fyns Hoved. Undervejs stopper den blandt andet ved...
Farverigt, festligt og fuldstændig forrygende – Danehof 2026 er slut for i år
Danehof i Nyborg er slut for denne gang. Det har været en fantastisk weekend med masser af oplevelser og helt unik middelalderstemning.


