YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Julemarked uden kunsthåndværkere på Borgmestergården

Grundet brandsikkerhed kan der kun være et begrænset antal gæster på Borgmestergården ad gangen. Det betyder, at det desværre ikke er muligt at afholde et kunsthåndværkermarked på den gamle købmandsgård i forbindelse med Jul i den Gamle Kongeby.

Østfyns Museer har modtaget et brandteknisk notat, der fastslår, at der pt. kun må befinde sig 50 personer på Borgmestergården på samme tid. Museet har fuld forståelse for, at sikkerheden på Borgmestergården skal være i orden. Det skal ikke kun være en fornøjelse at besøge Borgmestergården. Det skal også være en tryg og sikker oplevelse.

Ingen boder med kunsthåndværk
Under Jul i den gamle Kongeby har en af de store oplevelser på Borgmestergården været det hyggelige kunsthåndværkermarked med masser af boder og spændende kunsthåndværk. Reduktionen i antal af gæster gør det ikke muligt at gennemføre kunsthåndværkermarkedet i sin nuværende form, da det i de to weekender kun vil være muligt at lukke et begrænset antal gæster ind ad gangen.

”Når der kun må være 50 gæster på Borgmestergården på samme tid, er det desværre ikke muligt at have boder med kunsthåndværk til julemarkedet. Museet har arbejdet hårdt på at finde en løsning, så Borgmestergården fortsat kunne rumme flere besøgende uden at gå på kompromis med sikkerheden, men vi må desværre erkende, at det ikke har været muligt,” siger Kim Furdal, afdelingsleder ved Østfyns Museer.

Stadig masser af jul på Borgmestergården
Eftersom julemarkedet bliver uden de dygtige kunsthåndværkere, bliver der i stedet skruet op for julehyggen på Borgmestergården. Museets julepynte-hold er allerede i fuld gang med at pynte op til jul på alle etager, og museet glæder sig til at tage imod børn og voksne til god julestemning de to første weekender i december. Under julemarkedet kan det på hektiske tidspunkter være nødvendigt at lukke gæster ind i hold, så der aldrig er mere end 50 personer på museet på samme tid. Dermed får alle ikke kun en god – men også sikker juleoplevelse.

Jul i den gamle Kongeby

Heksen fra Mesinge – ny podcast

Heksen fra Mesinge – ny podcast

I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet. 

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Gå på opdagelse på Johannes Larsen Museet med en spændende skattejagt for børn og deres voksne. Skattejagten er gratis og kan bruges i hele museets åbningstid. Hvor godt kender du Johannes Larsen Museet – og kan du finde svarene, der gemmer sig rundt omkring på...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!