I hvilken stil skal vi bygge?

Klumme til Lokalavisen af afdelingsleder v. Østfyns Museer, Kim Furdal.

Der er personer, der helt konkret sætter deres spor i landskabet. Arkitekt August Colding (1874-1941) er en af dem. Fra midten af 1890’erne til sin død i 1941 kom han til at præge bybilledet i Nyborg.

Vi kender ikke meget til Coldings barndom og formative ungdomsår. Han voksede op i Nyborg, hvor faren var tømmermester. I 1893 blev han uddannet tømmersvend. Herfra gik vejen til Kunstakademiet i København. Meget tyder i dag på, at han ikke færdiggjorde uddannelsen, men blev en af de markante arkitekter i hans samtidig, der som bl.a. Jep Fink i Aabenraa med en håndværksmæssig baggrund og en sikker fornemmelse slog igennem.

Vi har endnu ikke et samlet overblik over hans værker, men i september 1930 angav han selv 97 bygninger og byggeprojekter samt 25 restaurerings- og ombygningsprojekter. Hertil skal lægges et ukendt antal værker frem til hans død. Hovedparten af husene blev opført i Nyborg, men knap halvdelen finder man på Fyn, men også fjernere steder som København, Kalundborg og Ulfsborg.

Han spændte stilmæssigt vidt fra klassicismen over historicismen og nationalromantikken til modernismen. Når man gennemgår hans tegninger sidder tilbage med en fornemmelse af, at han startede et byggeprojekt med at stille bygherren spørgsmålet: ”I hvilken stil skal vi bygge?”.

Det var nok klassicismen, som lånte fra den græske og romerske antik, der havde hans særlige kærlighed. Apoteket på Nørretorv opf. 1926 i gule sten er nok en af Coldings smukkeste bygninger, der endnu erobrer torvet. Seks år tidligere havde han tegnet det nye Ting- og Arresthus i Stendamsgade i røde sten og med to klassicistiske hovedindgange ud mod gaden. Når man ser hans tegning, kan man heller ikke undgå at se, hvorledes bygningens mange helvalmede tage elegant supplerer hinanden.

Colding ønskede en bygning med pudset mur, som Landporten med den gymnastiksal, han få år tidligere havde tegnet. Men byrådet så hellere en bygning, der spillede sammen med slottets røde mursten.

Årene 1900-1919 var Coldings mest produktive år frem til 1930 og en gründerperiode, hvor byen sprængte fæstningens snævre rammer, efter en stor del af fæstningsterrænet blev sløjfet i slutningen af 1800-tallet, og garnisonen rykkede ud i 1913. Man finder derfor mange af Coldings bygninger uden for bymidten. Her kan nævnes Saxtoffs Stiftelse, Bredahlsgade 26-28, opf. 1929, og dele af det tidligere epileptikerhjem, bl.a. den karakteristiske port med port- og gartnerboliger, opf. 1921. Mere ydmyg men ikke mindre interessant er rækkehuset på hjørnet af Christianslundsvej (nr. 62a-62c) og Svanedamsgade (nr. 30-32), opf. 1927.

Men Colding favnede bredt. Selv om ”Bøgely”, Christianslundsvej 111, opf. 1909, har undergået betydelige forandringer, fornemmer man i hans tegninger inspiration fra Schweitz og nationalromantikken.

Intet udtrykker dog bedre hans arkitektoniske spændvidde end hans mange udkast til Christianslund fra starten af 1930’erne, hvor den internationale funktionalisme endelig brød igennem i Danmark. Her finder man en bevægelse fra klassicismen over nationalromantikkens forkærlighed for bindingsværk til 1930’erne internationale funktionalisme med flade tage og opløsning af murværket med vinduer.

August Colding døde i 1941. Men måske overskred hans indflydelse på Nyborgs udseende døden og rakte helt ind i 1960’ernes modernisme. I hvert fald har Hesselets modernistiske hovedbygning fra 1967 store ligheder med Coldings sidste skitse dateret i august 1933. Til indvielsen af bygningen i 1967 udtalte arkitekten bag, at ”Sjældent har en arkitekt haft så LIDT at skulle have sagt…”.